Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Gammel gåde er løst: Danske forskere har opdaget, hvordan hestebønnen kan gøres sikker at spise for alle

For 400 millioner mennesker kan det være farligt at spise store mængder hestebønner, fordi de indeholder stoffet vicin. Det begrænser udbredelsen af hestebønnen som bæredygtig proteinkilde. Men nu har forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet opdaget, hvordan det problematiske stof i hestebønner bliver til, og det baner vejen for at fremstille hestebønner, som er sikre at spise for alle.

06.07.2021 | Maria Hornbek & Lisbeth Heilesen

Hestebønnen er en bæredygtig proteinkilde (foto: Frederick Stoddard, University of Helsinki)

Pythagoras og hans følgere undgik den, og for romerske præster i Jupiter-kulten var den et symbol på død. Der er tale om hestebønnen. Selvom den har været en populær proteinkilde i flere tusind år, har det næsten lige så længe været kendt, at nogle mennesker blev syge af at spise den i større mængder. Og det har begrænset udbredelsen af den, på trods af at hestebønnen er udråbt som en af fremtidens vigtigste bæredygtige proteinkilder. Hestebønnen har nemlig et meget højt proteinindhold, behøver ikke kvælstofgødning og kan dyrkes både i varme og kølige klimaer og dermed lokalt.

I dag ved vi, at ca. 400 millioner mennesker – primært i Asien, Afrika og middelhavslandene – er disponeret for den arvelige lidelse favisme, der udløses af stoffet vicin, som hestebønner producerer. Tilstanden kan føre til akut blodmangel og leverforstyrrelser. Men indtil i dag har ingen vidst, hvorfor eller hvordan vicin opstår i hestebønner. Det ændrer ny forskning anført af Københavns Universitet og Aarhus Universitet på.

”Nu har vi fundet præcis det gen, som er ansvarlig for at danne vicin i hestebønner. Dermed har vi løst en stor del af den gåde, der hæmmer hestebønnens ellers store potentiale som proteinafgrøde,” siger Fernando Geu-Flores, seniorforfatter på studiet og lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Resultaterne er netop bragt i det videnskabelige tidsskrift Nature Plants.

Hestebønner skal være sikre at spise for alle

Der er stor forskel på, hvor meget vicin, der findes i de forskellige hestebønnesorter, og mængden kan svinge fra år til år. Man kan fjerne vicin fra bønnerne ved hjælp af forskellige ekstraktionsmetoder, men dette gør det besværligt at anvende bønnerne. Derfor er forskernes mål at forædle sig frem til hestebønner, som er helt fri for vicin fra starten og dermed sikre at spise for alle.

Ved at sammenligne hestebønner med henholdsvis højt og lavt vicinindhold har forskerne påvist, at alle hestebønnesorter med lavt vicinindhold har en bestemt version af genet VC1. Det er altså dette gen, som er ansvarlig for det lave niveau af vicin i disse sorter.

”Den nye opdagelse gør processen med at overføre de genetiske træk fra hestebønner med lavt vicinindhold hurtigere og nemmere. Og nu hvor vi har en bedre forståelse af biokemien og genetikken, har vi en reel mulighed for at gå skridtet videre og udvikle hestebønner helt fri for vicin,” siger lektor Stig Uggerhøj Andersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Kan også gøre dyrefoder mere bæredygtigt

En vicinfri hestebønne har ikke kun stort potentiale som fødevare. Den kan også bidrage til at gøre produktionen af animalske produkter mere bæredygtig. I dag importerer Europa meget store mængder soja fra Sydamerika til brug i dyrefoder, hvilket tegner sig for en betydelig del af den samlede CO2-udledning.

I Danmark er landmænd så småt begyndt at bruge hestebønner som erstatning for soja. Men også her spiller vicin en rolle, da stoffet har vist sig at have en negativ påvirkning på visse enmavede dyrearter som fx kyllinger og derfor kan påvirke foderværdien.

”Så vores mål med forskningen er også, at lokalt producerede hestebønner uden vicin kan erstatte en meget større del af den enorme mængde importerede soja, som i dag bliver brugt i produktionen af animalske produkter,” slutter Fernando Geu-Flores.


FAKTA OM HESTEBØNNER:

  • Hestebønner – også kaldt favabønner og valske bønner – er en etårig art i ærteblomstfamilien. Den har været dyrket siden 6800-6500 år f.v.t. I dansk landbrug har hestebønnen været almindelig kendt siden middelalderen. 
  • Produktionen af hestebønner i Danmark er steget de senere år primært som erstatning for soja i dyrefoder. I dag bliver der dyrket cirka 20.000 hektar. Arealet skal dog ifølge beregninger udvides til omkring 300.000 hektar, hvis hestebønners potentiale i foderblandinger skal udnyttes maksimalt.  
  • Favisme er navnet på den genetiske sygdom, som knapt fem procent af verdens befolkning lider af, og som udløses ved indtag af større mængder friske hestebønner. Lidelsen skyldes et manglende enzym og kan resultere i akut blodmangel.

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Finansiering

Innovation Fund Denmark, the Academy of Finland, the UK Biotechnology and Biological Science Research Council, the VILLUM Foundation, the Danish National Research Foundation, Guangzhou Elite and the German Federal Ministry of Food and Agriculture

Læs mere


Link til artiklen i Nature Plants

VC1 catalyses a key step in the biosynthesis of vicine in faba bean

Emilie Björnsdotter, Marcin Nadzieja, Wei Chang, Leandro Escobar-Herrera, Davide Mancinotti, Deepti Angra, Xinxing Xia, Rebecca Tacke, Hamid Khazaei, Christoph Crocoll, Albert Vandenberg, Wolfgang Link, Frederick L. Stoddard, Donal M. O’Sullivan, Jens Stougaard, Alan H. Schulman, Stig U. Andersen, and Fernando Geu-Flores

DOI: https://doi.org/10.1038/s41477-021-00950-w

Kontakt


Associate Professor Stig U. Andersen
Department of Molecular Biology and Genetics
Aarhus University, Denmark
sua@mbg.au.dk


Associate Professor Fernando Geu-Flores
Department of Plant and Environmental Sciences
University of Copenhagen, Denmark
feg@plen.ku.dk - + 45 35 33 28 52 

Associate Professor Fredrick Stoddard
Department of Agricultural Sciences
University of Helsinki, Finland
frederick.stoddard@helsinki.fi - +35 8504150379

Forskning