Gratis konferencevarer – retningslinjer for anvendelse
Gennem årene er forbruget af konferencevarer (blokke, kuglepenne, nøglesnore og navneskilte) steget voldsomt, og det er jo godt, for det vidner om stor aktivitet i afvikling af konferencer, seminarer mv. på AU.
For at sikre, at der fortsat er økonomi til dette gode tilbud til de faglige miljøer, bliver vi dog nødt til at stramme lidt op på anvendelsen af de gratis konferencevarer, så de er reserveret til konferencer mv.
Konferencevarerne udleveres KUN til faglige arrangementer på hovedområder/institutter/centre, hvor der er eksterne deltagere. Det kan være faglige konferencer, seminarer, symposier etc. Konferencevarer kan desuden udleveres i mindre omfang til arrangementer, hvor der er eksterne gæster, f.eks. delegationsbesøg fra ind og udland samt til konferencer, som administrationen afholder på nationalt eller internationalt opdrag.
Konferencevarerne kan således ikke udleveres til undervisning, interne kurser, personalemøder og -seminarer etc.
Se konferencevarer: http://medarbejdere.au.dk/administration/kommunikation/event/konferencevarer/