Kartofler som et bæredygtigt alternativ til animalsk protein
Forskning vil gøre det muligt at erstatte animalske proteiner med kartoffelprotein udvundet i forbindelse med produktion af kartoffelmel. Således udnyttes kartoflerne bedre og bidrager til en mere bæredygtig bespisning af verdens stadigt større befolkning.
Behovet for fødevarer er stærkt stigende, da jordens befolkningstal forventes at være cirka ni milliarder mennesker omkring 2050.
En simpel udvidelse af landbrugsarealet vil have negative miljømæssige konsekvenser, og vi står derfor over for en stor udfordring. Ved at ændre kostsammensætningen, så en større del bliver plantebaseret, vil det samme areal kunne brødføde flere mennesker.
Danmark har især en stor kartoffelproduktion, og firmaerne KMC og AKV modtager mere end 1,2 millioner ton kartofler om året, som hovedsageligt bruges til produktion af stivelse.
Et sideprodukt er knap 10.000 ton kartoffelprotein, som set ud fra et fødevaremæssig synspunkt indeholder uheldige komponenter. Dette kan direkte observeres ved, at skrællede kartofler bliver brune, når de får lov at ligge lidt.
Derfor bliver dette sideprodukt i dag kun brugt til dyrefoder. Med projektet proPOTATO ønsker parterne at ændre dette og bidrage til udvikling af nye og sunde kartoffelproteinbaserede ingredienser og fødevarer.
"På det seneste har det været meget fremme, at det er problematisk, at vi spiser så meget kød. Hvis du blandt andet fodrer din gris med 100 kilo kartoffelprotein, kommer der kun 10 kilo griseprotein ud af det. Det meste går altså til spilde. Så hvis vi kunne spise nogle flere plantebaseret proteiner i stedet for kød, ville det være godt for miljøet og også for vores helbred," siger Jan Johannes Enghild, professor og molekylærbiolog på Aarhus Universitet.
Det vil ikke bare gavne det danske landbrug samt KMC og AKV, men også være en mere bæredygtig og miljømæssig hensigtsmæssig måde at anvende kartoffelprotein på.
For at nå målet vil proPOTATO, bl.a. med en økonomisk løftestang fra Innovationsfonden, udforske innovative og effektive måder:
- for at fjerne de omtalte giftstoffer og enzymaktiviteter
- til at karakterisere proteinernes egenskaber og udvikle nye typer af ingredienser
- til at identificere nuværende og kommende forbrugere af planteproteinbaserede fødevarer for på denne måde at kunne målrette de udviklede produkter og sikre kommerciel succes.
Innovationsfonden har bidraget med 14,3 mio. kr. til projektet.
Samfundspotentiale:
Med en stadigt større befolkning på kloden bliver der stadigt større pres på produktionen af fødevarer. Ved at ændre kostvaner fra at spise meget kød til overvejende at spise plantebaserede produkter kan et givent landbrugsareal brødføde flere mennesker.
Hør interviewet med Carsten Scavenius på DR Viden.
Mere information
Adjunkt Carsten Scavenius
87154932 - csss@mbg.au.dk
Professor Jan J. Enghild
Tlf. 87155449 - jje@mbg.au.dk
Institut for Molekylærbiologi og Genetik/iNANO
Aarhus Universitet