Den globale efterspørgsel på plantebaserede proteiner stiger som følge af hensyn til sundhed, klima og dyrevelfærd. En lovende proteinrig afgrøde er kikærten, som har et proteinindhold på cirka 18–22 procent. I dag dyrkes kikærter primært i varmere klimaer, hvilket betyder, at de ofte skal transporteres over lange afstande - en løsning, der ikke er miljømæssigt optimal.

“Projektet CicerNord skal undersøge, hvordan kikærter kan tilpasses de korte vækstsæsoner og klimaforholdene i Danmark og resten af Nordeuropa. Et centralt mål er at identificere tidligt modnende kikærtesorter, som kan nå at modne, før de våde nordiske efterårsmåneder forringer udbytte og kvalitet.” fortæller adjunkt og leder af projektet Aleksandr Gavrin fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Projektets første markforsøg begynder i uge 19, hvor 150 kikærteaccessioner bliver sået på en forsøgsmark mellem Aarhus og Randers. Det er et vigtigt skridt for projektet, da forskerne forventer inden for cirka fire måneder at få de første indikationer på, om nogle af accessionerne er egnede til dyrkning under danske forhold.

Danske landmænd har allerede afprøvet dyrkning af kikærter, men de har oplevet udfordringer med en høj andel af umodne, grønne kerner og relativt lave udbytter. En af årsagerne er kikærteplantens vækstform: Planterne kan fortsætte med at vokse, så længe der er fugt i jorden, hvilket forsinker frøenes modning.

Forskerne har adgang til en stor samling af genetisk forskellige kikærter: 398 sorter, landracer og avlslinjer fra hele verden, som alle allerede er blevet genetisk sekventeret. En udvalgt gruppe på 150 genetisk forskellige kikærter er blevet testet for frøkvalitet, spiring og vækstkraft under forhold, der minder om det centrale Jylland sidst i april. Resultaterne viser en overraskende høj kuldetolerance, hvor 90 procent af frøene spirede under kolde forhold.

Projektet kombinerer markforsøg, laboratorieforsøg og genetiske analyser for at identificere de egenskaber og gener, der er vigtige for tidlig modning, udbytte, kvælstoffiksering og ernæringsmæssig kvalitet. Kikærter kan indgå i symbiose med jordbakterier, som binder kvælstof fra luften. Det kan mindske behovet for kunstgødning og dermed reducere landbrugets klimaaftryk. Forskerne vil også undersøge kikærternes ernæringsmæssige kvalitet, herunder proteinindhold og antinæringsstoffer, og sammenligne dem med andre proteinafgrøder som soja og hestebønner.

“Projektets industripartnere vil desuden vurdere, hvordan udvalgte kikærtesorter klarer sig i madlavning, forarbejdning og fødevareproduktion, så fremtidige sorter kan imødekomme behovene hos både forbrugere og fødevareindustrien” siger Aleksandr Gavrin. På længere sigt kan projektet give landmænd i Nordeuropa en ny lokal proteinafgrøde, der kan styrke fødevareforsyningen, mindske afhængigheden af import og åbne nye markeder for plantebaserede fødevarer.

“Målet er ikke at lancere en færdig sort med det samme, men at skabe et vigtigt grundlag for fremtidig forædling af kikærter, der er tilpasset nordiske dyrkningsforhold” siger Aleksandr Gavrin.

Projektet har modtaget en bevilling på 3.997.284 kroner fra Plant2Food.