Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ali Reza Ehsani: At forstå den genetiske arkitektur af komplekse træk - et fedtstudium

Ph.d.-forsvar, torsdag den 6. juni 2013. Ali Reza Ehsani.

Ali Reza Ehsani

Vi er midt i en rivende bioteknologisk udvikling, som har gjort det muligt at indsamle massive mængder af information på stort set alle biologiske organisations niveauer. En hastigt voksende mængde af studier kaster sammensatte dataset af sig, og giver os information om den samlede DNA sekvens, RNA transskription, protein ekspression og metabolit sammensætning i flere og flere befolkningsgrupper og miljøer.
Vi mangler dog stadig en solid model, som kan integrere de forskellige typer data i en samlet analyse og udrede den genetiske variation og arkitektur for komplekse træk og sygdomme. 

Alireza Ehsani har i løbet af sit ph.d.-studium præsenteret en ny måde at integrere disse store, sammensatte datasæt i en effektiv og informativ analyse, som kan udrede den genetiske bagrund for fedmerelaterede træk. Han har ved at inkludere DNA variation og RNA ekspression i sin model, fundet de områder i genomet, som har betydning for fedme, og kortlagt vejen fra DNA over RNA til individuelle fænotyper.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Molekylærbiologi og Genetik, Science and Technology, Aarhus Universitet.

Tid: Torsdag den 6. juni 2013, kl. 9.00
Sted: Auditoriet, Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet
Afhandlingens titel: Integrative Genomic Analysis of Complex Traits
Kontaktinfo: Ali Reza Ehsani, e-mail: alireza.ehsani@agrsci.dk
Bedømmelsesudvalg:
Professor Chris Haley, MRC Human Genetics Unit, MRC Institute of Genetics and Molecular Medicine, University of Edinburg, Western General Hospital, UK
Professor Miguel Perez-Enciso, Centre for Research in Agricultural Genomics (CRAG), Facultat de Veterinaria UAB, Campus Universitat Autonoma Barcelona, Spain
Lektor Bernt Guldbrandtsen (formand), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Centerleder Mogens Sandø Lund, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Medvejledere:
Seniorforsker Guosheng Su, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet 
Seniorforsker Luc Janss, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet 
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk. 

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, lokale 112, 8000 Aarhus C.