Produktion af ost, yoghurt og andre mælkeprodukter er afhængig af mælkens evne til at størkne (koagulere). Når mælken koagulerer, omdannes den fra at være flydende til at være en fast og sammenhængende masse.

Ikke alle køer er lige gode ”ostekøer”, fordi deres mælk har en dårlig eller manglende evne til at koagulere.  Forskere fra Aarhus Universitet har fundet, at mælkens koaguleringsevne er en arvelig egenskab hos køer, og de har identificeret et gen, som er ansvarlig for næsten halvdelen af variationen i mælkens koaguleringsevne. Nu har Højteknologfonden bevilget fem mio. kroner til et projekt, hvor forskerne kan grave dybere ned i de genetiske forhold og udvikle en praktisk gentest for koaguleringsevne.

- Vi har identificeret et af de gener, der påvirker koaguleringen, og ønsker nu at finde og beskrive lige netop den mutation, der ødelægger mælkens evne til at koagulere. Med denne viden kan vi udvikle en gentest, der relativt hurtigt kan udpege de køer og tyre, der er bærere af det defekte gen, siger forskningsprofessor og leder af det nye projekt Christian Bendixen fra Aarhus Universitet.

Konkurrencemæssig fordel

Mælkens manglende evne til at koagulere er et meget aktuelt problem, da et stigende antal køer producerer mælk med en dårlig eller ligefrem manglende koaguleringsevne. Svenske forsøg viser, at hele 17 procent af svenske køer producerer mælk, der ikke koagulerer.

På mejeriet bliver det dårligt-koagulerende mælk automatisk blandet med den gode ”ostemælk” og forringer den gennemsnitlige koaguleringsevne. Den genetiske betingede variation skaber store udsving i mælkens kvalitet til osteproduktion, nedsætter osteudbyttet, og bevirker, at der skal tilsættes calciumklorid til mælken for at fremme ostningsevnen.

Danske forskere har fundet, at selvom kun en lille del af danske køer producerer mælk med ingen koaguleringsevne, producerer op til 20 procent af køerne mælk med dårlig koaguleringsevne. Der er således rigeligt med plads til forbedringer.

- Vi har rig mulighed for at skabe en konkurrencemæssig fordel ved at handle hurtigt og udvikle en gentest og implementere den i de nationale avlsprogrammer. Målet er at eliminere genet for manglende koaguleringsevne og øge antallet af køer med god koaguleringsevne, siger Christian Bendixen.

Det treårige projekt, der har et samlet budget på 11 mio. kroner, udføres i samarbejde med Arla Foods og Viking Genetics. 

Yderligere oplysninger:

Forskningsprofessor Christian Bendixen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
christian.bendixen@agrsci.dk
Telefon: 2476 5330, mobil: 2476 5330