Malaria – et globalt sundhedsproblem

Den livstruende sygdom malaria rammer hvert år over 200 millioner mennesker, især i Afrika, Asien og Latinamerika. Sygdommen skyldes infektion med Plasmodium parasitten, som spredes ved stik af inficerede myg. I dag kan malaria både forebygges og behandles effektivt, men alligevel dør hvert år mere end en halv million mennesker som følge af sygdommen.

Via storstilede overvågnings- og behandlingsprogrammer er der i løbet af de seneste 10 år sket et fald i udbredelsen af sygdommen, og frekvensen af egentlige epidemier er faldet. Med dette er antallet af malariapatienter med relativt lave infektionstal forøget, og dermed er behovet for mere følsomme metoder til diagnostisering af sygdommen steget drastisk. 

Udvikling af ny, simpel og sensitiv metode

For at imødekomme dette behov har forskere ved Aarhus Universitet udviklet en ny metode, som kan diagnosticere malariainfektioner med meget høj sensitivitet. Metoden er baseret på måling af aktiviteten af et enzym kaldet topoisomerase I fra Plasmodium parasitten.

Forskerne har udviklet en teknologi – kaldet REEAD (Rolling-Circle-Enhanced-Enzyme-Activity-Detection) - som gør det muligt at diagnosticere malaria ud fra en enkelt dråbe blod eller spyt. Metoden er langt mere tids- og omkostningseffektiv end nuværende diagnosemetoder, og kan udføres af personale uden specialiseret uddannelse. Den vil derfor kunne anvendes i lavressource-områder uden brug af dyrt udstyr, rent vand eller elektricitet.

Den fortsatte kamp mod malaria besværliggøres af stigende problemer med resistente Plasmodium parasitter. Derudover kan flere Plasmodium arter (P. vivax og P. knowlesi) ikke detekteres med de gængse ”kvik-test”-metoder.

Den nye REEAD-baserede metode udmærker sig i forhold til andre ”kvik-test”-metoder ved, at den kan måle, om en given Plasmodium infektion er resistent over for lægemidler. Den nyudviklede teknologi er desuden den eneste ”kvik-test”, som gør det muligt også at diagnosticere de sjældnere malariaparasitter P. ovale, P. knowlesi og P. malariae – udover de mest almindelige Plasmodium parasitter (P. falciparum og P. vivax).

Den unikke sensitivitet kombineret med muligheden for at detektere infektioner i meget små blod- eller spytprøver gør metoden velegnet til større screeningsprojekter. Dette vil have stor betydning i områder, hvor sygdommen er tæt på at være udryddet, og hvor det derfor er afgørende at identificere og behandle alle patienter, der er inficeret med en af ovennævnte malariaparasitter – også de som ikke viser sygdomssymptomer.

Tværfagligt, internationalt samarbejde

”Denne kombination af molekylærbiologer, læger, ingeniører og statistikere har været afgørende for, at vi har formået at udvikle den nye metode,” udtaler lektor Birgitta Knudsen, der er primus motor bag projektet.

Udover Birgitta Knudsens gruppe, som er tilknyttet Det Interdisciplineære Nanoscience center (iNANO) og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, bidrog både forskere fra Danmark (Patologisk Institut og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitetshospital) og udlandet (Duke University, University of Rome, University of St Andrews og University of Lyon) til projektet.

• Læs mere om malaria.
• Læs den videnskabelige artikel: Droplet Microfluidics Platform for Highly Sensitive and Quantitative Detection of Malaria-Causing Plasmodium Parasites Based on Enzyme Activity Measurement.
• Zymonostics ApS - a pan-malaria point-of-care test - the new paradigme for malaria diagnosis.

Yderligere information

Lektor Birgitta R. Knudsen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik og
Interdisciplineære Nanoscience Center (iNANO)
Aarhus Universitet
brk@mb.au.dk – 60202673

Tekst: Rikke Frøhlich og Lisbeth Heilesen