Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Ph.d.-forsvar

Sabine Seeler: Har cirkulære RNA'er en funktionel rolle i nervesystemet?

Ph.d.-forsvar, Torsdag den 23. september 2021. Sabine Seeler.

Sabine Seeler

RNA'er er vigtige biomolekyler i reguleringen af cellulære processer både under fysiologiske og patologiske forhold. På trods af messenger-RNA'ernes (mRNA'ernes) veletablerede rolle som bærere af koden for protein-syntesen, betragtes størstedelen af RNA'erne i mammale celler som ikke-kodende RNA'er (ncRNA'er). De kan stadig have potentiale til at regulere genekspression og proteinsyntese. Cirkulære RNA'er (circRNA'er) er et nyligt opdaget eksempel på ncRNA'er. I modsætning til andre ncRNA-klasser, f.eks. mikro-RNA'er, er deres rolle i pattedyrs hjerneudvikling og neurodegenerative sygdomme i vid udstrækning uopklaret.

I løbet af sine ph.d.-studier karakteriserede Sabine circRNA-profilen i pattedyrmodeller og undersøgte funktionen for udvalgte circRNA'er i den tidlige hjerneudvikling. I disse studier blev der fundet et særligt cirkulært RNA med en vigtig rolle i den neurale udvikling. Desuden kastede undersøgelserne lys over ændringer i det cirkulære ekspressionsprofil i ALS modeller. Hendes forskningsresultater bidrager til diskussionen om, hvilken funktion circRNA'er spiller i udviklingen af vores nervesystem.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Torsdag den 23. september 2021 kl. 14.15
Sted: Bygning 1593, lokale 012, iNANO Auditorium, The iNANO House, Aarhus Universitet, Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C.
Forsvaret afholdes også online. For at modtage et link til begivenheden, send venligst en e-mail til Prof. Jørgen Kjems, jk@mb.au.dk
Afhandlingens titel: Deciphering the function of circular RNAs in the central nervous system
Kontaktinfo: Sabine Seeler, e-mail: sabine.seeler@biomed.au.dk, tlf.: +45 50303996
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Kristine Freude, Institut for Veterinær- og husdyrvidenskab, Københavns Universitet, Danmark
Lektor Sebastian Kadener, Institut for Biologi, Brandeis Universitet, USA
Seniorforsker Morten Foss (formand), Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet, Danmark
Hovedvejleder:
Professor Jørgen Kjems, Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark
Medvejleder:
Lektor Lasse Sommer Kristensen, Institut for biomedicin, Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Pga. situationen med coronavirus vil afhandlingen ikke ligge til gennemsyn på ph.d.-administrationens kontorer. I stedet kan interesserede rette henvendelse via følgende e-mailadresse: gradschool.nat@au.dk og få en digital kopi af ph.d.-afhandlingen. Bemærk, at i særlige tilfælde kan det være nødvendigt at indgå individuel aftale om gennemsyn af ph.d.-afhandlingen.