Bælgfrugter er afgrøder, som egner sig godt til vores kost, da de har et bemærkelsesværdigt højt niveau af protein og fibre. Bælgplanter øger også mængden af kvælstof i jorden, der er tilgængelig for efterfølgende afgrøder, og reducerer derved brug af kunstgødning og udledning af drivhusgasser.

Disse unikke egenskaber skyldes deres evne til at etablere symbiotiske interaktioner med jordens nitrogenfikserende bakterier, som omdanner planteutilgængelig atmosfærisk nitrogen til plantetilgængelig ammoniak.

På trods af at forbedring af nitrogenfiksering er et ultimativt mål for symbioseforskningen, som det vigtigste aspekt for landbruget, ved man relativt lidt om de mekanismer, der styrer symbiotisk effektivitet.

Formålet med forskningsprojektet er at opdage planteforsvarsrelaterede mekanismer med nye og specifikke roller i reguleringen af nitrogenfiksering, hvilken modifikation eller fjernelse har potentialet til at forbedre den symbiotiske ydeevne af bælgplanter.

Aleksandr Gavrin starter som adjunkt ved Sektionen for Plantemolekylærbiologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik pr. 1. oktober 2022.

Han kommer fra en stilling som Research Associate ved Sainsbury Laboratory, University of Cambridge, UK, mens han fik sin ph.d.-grad i molekylærbiologi fra Wageningen University (Holland) inden for plantemikrobeinteraktioner.

Artiklen er baseret på en nyhedsartikel fra Novo Nordisk Fonden.