Aarhus Universitets segl

Dybe rødder er roden til alt godt

Forskere vil udvikle afgrøder, der ved hjælp af dybe rødder er bedre til at optage vand og næringsstoffer. Det vil gøre planterne mere robuste og i bedre stand til at klare klimaforandringernes forventede effekter på vejret samt sikre bedre vækst og større udbytte.

Dybe rødder hjælper afgrøder med at skaffe vand og næringsstoffer. Ved hjælp af nye genteknologier vil forskere udvikle afgrøder med dybere rødder. Foto: Colourbox

Robust, effektive og højtydende – det er nøgleordene, når det drejer sig om at udvikle afgrøder, der er tilpasset fremtidens krav. Til det formål tager forskere fra blandt andet Aarhus Universitet avancerede værktøjer i brug i et nyt projekt, der er et samarbejde mellem tre universiteter og fire planteforædlingsvirksomheder.

Samarbejdspartnerne forventer at udvikle hvede, byg, rajgræs og kartofler med 30 procent længere rødder. De lange rødder vil forventeligt give 20 procent højere udbytte under tørkeforhold og 10 procent større optagelse af kvælstof. Med udvikling af de superoptimerede afgrøder er der også en forventning om at kunne forøge Danmarks markedsandele af disse afgrøder med fem procent på global plan.

Det er en udfordring at være landbrugsafgrøde i fremtidens Danmark. Klimaforandringerne forventes at medføre flere og længere perioder med tørke. Samtidig har landbruget i de seneste årtier været pålagt at spare markant på tildelingen af gødning. Afgrøderne risikerer derfor både at sulte efter næringsstoffer og tørste efter vand, hvis der ikke udvikles afgrødesorter, der kan klare strabadserne. Der er brug for afgrøder, der udnytter vand og næringsstofferne optimalt og som samtidig har en endnu højere ydelse end i dag. 

Fremavl af dybe rødder

En løsning er at udvikle afgrøder med dybe rødder. Dybe rødder gør det muligt for afgrøderne at fastholde deres vækst selv under længere tørkeperioder. Dybe rødder gør det også muligt for planterne at optage mere gødning og de dybe rødder forbedrer jordens struktur og porøsitet ved at efterlade dybe porer i jorden.

Forskerne fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet (AU) bidrager til projektet med deres viden og ekspertise inden for avancerede genetiske teknologier.

- Vi har den seneste viden om genetiske markørsystemer og -teknologier samt planteforædling. Det betyder, at vi meget hurtigt kan implementere selektion for dybe rødder i forædlingssystemer og få hurtig avlsfremgang, siger seniorforsker Torben Asp fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. Sammen med professor Just Jensen fra samme institut vil han identificere gener og markører for rodvækst og udvikle modeller til udvælgelse af nye sorter baseret på begrebet Genome Wide Selection (GWS).

GWS består i at udvælge avlsmateriale på grundlag af planternes genetiske potentiale via analyser af planternes genetiske sammensætning frem for at skulle ty til de mere langvarige og dyre planteafprøvninger i marken. Det kræver, at forskerne undersøger, hvilke dna-variationer påvirker en bestemt egenskab – i dette tilfælde rodvækst.

- Egenskaben rodvækst har ikke tidligere været genstand for forædlingsarbejde, så vi forventer, at der er en tilstrækkelig genetisk variation i de sorter, vi undersøger for udvikling af rodvækst, siger professor Just Jensen.  

Måling af rodvækst giver visse udfordringer, da rødderne gemmer sig i mørket under jorden. Det har projektets partnere en løsning for. De har i fællesskab udviklet en facilitet, der skal gøre det muligt på en gang at screene et stort antal plantesorter for dybere rødder og samtidig studere sammenhængen mellem rodvækst, tørketolerance og næringsstofudnyttelse ned i mindste detalje. Screeningsfaciliteten opføres ved Københavns Universitet.  

Ny form for forskningssamarbejde

Det fireårige projekt, RadiMax, ledes af græsforædlingsvirksomheden DLF-Trifolium. De øvrige samarbejdspartnere er Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet, kartoffel forædlingsvirksomheden LKF Vandel samt kornforædlingsvirksomhederne Nordic Seed og Sejet Planteforædling. Projektet har et samlet budget på 21 mio. kr. og støttes med 10 mio. kr. fra InnovationsFonden.

RadiMax er det andet projekt i den nye forskningsorganisation Crop Innovation Denmark (CID), som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer og de fire nævnte forædlingsvirksomheder. Formålet med CID er at styrke den forædlingsorienterede planteforskning. Erik Østergaard Jensen, leder af Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, er begejstret for den nye forskningskonstruktion.

- Med CID som omdrejningspunkt har det på rekordtid været muligt at forene de stærke kompetencer, der findes i erhvervet og på universiteterne i den bevilgede ansøgning fra InnovationsFonden. Kun godt et år gammel må CID-modellen siges at være en succes, som godt kan være model for andre erhvervs-universitetssamarbejder, siger en tilfreds institutleder.


 

Læs mere om projektet på InnovationsFondens hjemmeside.


Yderligere oplysninger

Seniorforsker Torben Asp
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet,
e-mail: torben.asp@agrsci.dk, telefon: 8715 8243

Professor Just Jensen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
e-mail: just.jensen@agrsci.dk, telefon: 8715 7546, mobil: 4082 1680