Fredag den 21. september 2007 fejres indvielsen af et nyt interdisciplinært grundforskningscenter, PUMPKIN - med godt 51  mio. kr. i støtte fra Danmarks Grundforskningsfond i fem år.  PUMPKIN, der er forkortelsen for navnet Centre for Membrane pumps in Cells and Disease har hovedsæde på Molekylærbiologisk Institut ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og omfatter forskningslaboratorier i Aarhus og København samt internationale samarbejdspartnere.

Indvielsen foregår på Aarhus Universitet i Søauditorierne, Aud. 2 fra kl. 14.15 med efterfølgende reception fra kl. 15.30.

Ved indvielsen taler:

• rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, AU
• dekan Erik Meineche Schmidt, Det Naturvidenskabelige Fakultet, AU
• dekan Søren Mogensen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AU
• institutleder Anna Haldrup, Plantebiologisk Institut, KU
• bestyrelsesformand Klaus Bock, Danmarks Grundforskningsfond
• professor Poul Nissen, Leder af PUMPKIN

Udvikling af nye og bedre medikamenter

Pumperne i cellerne sørger for den rette balance mellem salte inden i og uden for cellerne, hvilket danner grundlaget for bl.a. nervecellers kommunikation, salt- og væskebalance i kroppen og syreproduktionen.

"Mange lægemidler virker på disse pumper, fx hjerte- og mavesårsmedicin, og det er håbet, at den større indsigt i pumperne, som centrets forskning vil føre til, også kan bruges til at udvikle nye og bedre medikamenter," udtaler centerleder Poul Nissen.

"Desuden er mange svampe og parasitter afhængige af særlige pumper, og udvikling af lægemidler imod dem er derfor en lovende mulighed for at afhjælpe infektionssygdomme som malaria og livstruende svampeinfektioner," fortsætter Poul Nissen.

Fortsættelse af Jens Chr. Skous forskning

Aarhus Universitets hidtil eneste Nobelprismodtager, Jens Chr. Skou, fik prisen for at være den første, der beskrev en af disse pumper, nemlig natrium-kalium-pumpen, i 1957. Forskningsområdet har siden stået stærkt i Århus, og i det nye PUMPKIN center vil udgangspunktet være at beskrive den præcise struktur af pumperne.

- Ligesom det ville være svært at forstå, hvordan en almindelig pumpe virker, hvis man bare fik at vide, at den består af 94% metal og 6% gummi og flytter vand, er det også svært at forstå cellernes pumper uden at have en præcis tegning af, hvordan de er bygget op og bevæger sig. Har man først den viden, kan man stille en række spørgsmål og bygge teoretiske modeller, som siden kan testes i celler, planter og dyr, afslutter Poul Nissen.

Samarbejde mellem forskellige forskningsområder

PUMPKIN er derfor et interdisciplinært center med forskere fra både Århus og København, hvor røntgenkrystallografer bestemmer og analyserer tredimensionelle pumpestrukturer, fysiologer og molekylærbiologer tester teorier og bioinformatikere modellerer i nye retninger.

Mere information

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Poul Nissen på telefon 8942 5025 eller e-mail pn@mb.au.dk eller Hanne Poulsen, tlf. 8942 5262, e-mail: hp@mb.au.dk, begge Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet