I frokoststuen på Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) dufter det af mange forskellige krydderier, når medarbejdere og studerende indtager deres frokost, og det summer af mange forskellige sprog som - engelsk, tysk, fransk, spansk, kinesisk, polsk og dansk. Så ingen er i tvivl om, at vi er kommet til et internationalt miljø. Men i instituttets laboratorier er engelsk hovedsproget, når de mange nationaliteter skal arbejde sammen.

Det kan være en stor omvæltning for de internationale medarbejdere og studerende at komme til en kultur, der måske er helt anderledes end deres egen.

Det kan ph.d.-studerende Terry Mun, der kom fra Singapore for godt et år siden, skrive under på:

”Da jeg kom til Danmark, troede jeg, at sprogbarrieren vil være det sværeste, men alle de steder jeg færdes, kan jeg klare mig på engelsk. Den kulturelle barriere var derimod en udfordring,” siger han, og fortsætter. ”Det tager længere tid at blive ven med danskerne end singaporgenserne, som er meget mere åbne over for at knytte venskaber”. ”Men tager du selv initiativet, og er du først komme ind på livet af danskerne, så bliver det et dybere venskab,” slutter Terry Mun.

Hvorfor har instituttet så mange udlændinge?

Professor Jens Stougaard er leder af Danmarks Grundforskningsfond Center of Excellence, Center for Kulhydratgenkendelse og -signalering (CARB), der fra MBG består af 49 medarbejdere og studerende, hvoraf de 28 kommer fra udlandet, fra 15 forskellige lande.

”Gruppen går ikke bevist efter at have et højt antal udenlandske medarbejdere og studerende,” udtaler Jens Stougaard, ”men i forbindelse med vurdering af ansøgninger om fx postdoc-stillinger og ph.d.-stipendier vælger vi de personer, der har det højeste faglige niveau inden for stillingsopslagets område, og de kommer i mange tilfælde fra udlandet.”

”Men vore danske medarbejdere og studerende arbejder også i udlandet, for alle forskergrupper på instituttet samarbejder med både danske og udenlandske forskere, og det resulterer ofte i udveksling af personale for kortere eller længere perioder,” slutter Jens Stougaard.

Hvorfor søger udlændinge til Aarhus Universitet?

Flere af forskergrupperne ved MBG har været i stand til at tiltrække store nationale og internationale forskningsbevillinger, hvorved de har kunnet opslå et stort antal forskerstillinger, som søges af både danske og udenlandske forskere og studerende.

Oprindeligt kom Terry Mun til Danmark som udvekslingsstuderende i seks måneder (heraf tre i Jens Stougaards laboratorium), og synes så godt om stedet, at han besluttede sig for at søge et ph.d.-stipendium på lige fod med alle andre studerende.

“Det var tilfældigt, at jeg valgte Aarhus Universitet, da jeg søgte om at komme ud som udvekslingsstuderende fra Singapore,” udtaler Terry Mun. ”Men da jeg godt kunne lide atmosfæren, den store entusiasme og ekspertise og de udbudte projekter i Jens Stougaards laboratorium, søgte jeg tilbage hertil, og var blandt de heldige, der fik et ph.d.-stipendium,” slutter Terry Mun.

For postdoc Yasuyuki Kawaharada, der kom til Aarhus fra Japan for godt fire år siden, var det hovedsageligt en ting, der trak:

”For mig var det vigtigste det spændende forskningsprojekt, som Jens Stougaard er leder af, der gjorde, at jeg søgte den opslåede stilling som postdoc i laboratoriet,” udtaler Yasuyuki Kawaharada.

Hvad betyder det at have så mange udenlandske kollegaer?

Jens Stougaard udtaler: ”De udenlandske medarbejdere er generelt særdeles motiverede, engagerede og fleksible, og det er tydeligt, at de har høje ambitioner om at opnå succes. Det tilfører en dynamik og fremdrift i arbejdet, der gør, at gruppen har meget bedre muligheder for at opnå resultater.”

”Og fordi vi kommer fra mange forskellige kulturer, tænker vi på forskellige måder, og dette kan være en stor fordel, da det fører til forskellige ideer til løsninger på problemerne,” fortsætter Jens Stougaard.

Selvom de udenlandske medarbejdere generelt arbejder mange timer og ofte spiser deres måltider på instituttet, er der også tid til at slappe af:

”Når vi mødes socialt er det jo spændende med så mange forskellige kulturer, der giver sig udslag i festligholdelse af forskellige udenlandske højtider og mærkedage med fremmedartede kulinariske anretninger,” slutter Jens Stougaard.

Internationale laborantpraktikanter

Det er ikke bare forskerne, der har en udenlandsk baggrund. Ikke mindre end seks af instituttets otte laborantpraktikanter kommer fra udlandet. De går alle på Erhvervsakademi Aarhus' internationale linje for laboranter, hvor det officielle sprog er engelsk, og er i praktik i et år på instituttet.

Maria-Alexandra fra Rumænien fortæller, at hun hørte om uddannelsen i Aarhus på en messe i Rumænien:

”Det var først og fremmest muligheden for at bruge denne uddannelse i et videre karriereforløb, der gjorde mig interesseret. Jeg tror, det giver et godt mix af det praktiske og det teoretiske, som jeg har tænkt mig at bygge videre på om nogle år.”

To af laborantpraktikanterne på billedet er i øvrigt blevet færdiguddannet og har fået ansættelse på instituttet.

Mere information

Lisbeth Heilesen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
lh@mb.au.dk – 8715 5454

Foto af laborantpraktikanterne og Maria-Alexandras udtalelse er fra HK's blad for laboranter.