Jens Stougaard blev professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik i 2006, og før da var han lektor, adjunkt og postdoc samme sted. I 1979-84 var han ph.d.-studerende ved University of Sussex, Brighton, England, hvor han fik en ph.d.-grad. I 1979 blev han kandidat (cand.agro.) fra det daværende Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, der nu er fusioneret med Københavns Universitet.

Jens Stougaard står i dag i spidsen for en international forskergruppe på 35 personer. Da han kom tilbage fra Sussex i England med sin ph.d.-grad skulle han etablere sin forskning. De første postdoc-år blev finansieret via de dengang nylancerede ”biotekmidler” i Danmark.

Bioteknologien var et nyt nationalt satsningsområde, så det var forholdsvist let at skaffe finansiering til den type forskning, men som alle andre forskere skulle han, mens han for alvor etablerede sit eget forskningsfelt gå fra bevilling til bevilling, for at finansiere sin egen forskning og måske en ph.d. i en tidsbegrænset periode.  

Indtil han fik rigtigt hul igennem med en ide, som ingen andre i verden arbejdede på, og som førte til banebrydende resultater med bælgplanten kællingetand (Lotus japonicus). I dag tager hans forskergruppe udgangspunkt i gruppens tidligere opdagelse af de molekylære mekanismer og det genetiske program, der gør bælgplanter i stand til at etablere symbiose med bakterier i jorden omkring planten. Bakterierne kan udnytte luftens kvælstof, og takket være symbiosen med bakterien kan planten populært sagt skabe sin egen gødning.

På baggrund af den opdagelse kom de store bevillinger: en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond, et ERC Advanced Grant og deltagelse i et million-projekt fra Bill & Melinda Gates, og så kunne Jens Stougaards voksende forskergruppe for alvor rykke i front på verdensplan.

I samarbejde med internationale kolleger er Jens Stougaards forskningsgruppe nu i gang med at undersøge, hvordan plantens selvgødningsmekanisme kan overføres til kornplanter som majs. Valget er faldet på majs, fordi den udgør hovednæringskilden i områderne syd for Sahara.

Forskningen i den selvgødende majs sker i regi af Bill & Melinda Gates Foundation, der har givet knap 10 millioner dollars til det internationale forskerhold, der arbejder på at skabe en symbiose mellem kornafgrøder som majs og de kvælstoffikserende bakterier i projektet ”Engineering Nitrogen Symbiosis for Africa” (også kaldet ENSA).

Symbiosen vil kunne gøre det muligt for majsen at få kvælstof fra luften. En ”naturlig gødningspakke” vil få majsen til at give et større udbytte, og dermed sikre mere mad på bordet hos landmænd på små afrikanske landbrug, hvor de dyrker mad for at brødføde deres familier og lokalsamfundet. Det er en type landbrug, der er udbredt mange steder i Afrika.

Hvis projektet lykkes, vil fremgangsmåden både være billig og bæredygtig for landmændene. Billig, fordi gødningsmekanismen ligger indbygget i de korn, de allerede bruger. Bæredygtig, fordi gødning ikke er nødvendig, og man undgår miljøforurening ad den vej.

Mere information

Professor Jens Stougaard
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
stougaard@mbg.au.dk – mobil 6020 2649