Vi anser ofte levende organismer som harmoniske biologiske enheder, men alt liv lever dog i et konstant våbenkapløb med DNA-parasitter, hvis eneste formål er at lave flere kopier af sig selv. Disse parasitter har koloniseret arvemassen (genomerne) i stort set alle arter og udgør omkring to tredjedele af det menneskelige genom. Spredning af genetiske parasitter kan ødelægge vigtige gener, så alle livsformer har udviklet forsvarsmekanismer, der modvirker de genetiske parasitter. En afdækning af, hvilke strategier de genetiske parasitter bruger til at undvige genomernes forsvarsmekanismer vil kunne få stor betydning i bekæmpelsen af disse parasitter.

Interne molekylære våbenkapløb

”Den største udfordring ved at studere de molekylære våbenkapløb mellem værtsgenomer og DNA-parasitter er, at udviklingen af de involverede gener går meget hurtigt,” udtaler Peter Refsing Andersen.  ”Man kan derfor ikke antage, at en observation lavet i en mus eller en rotte vil sige noget om, præcis hvordan biologien fungerer i mennesker. Den bedste løsning er derfor at afdække, hvordan de molekylære våbenkapløb fungerer i forskellige organismer. Her er bananfluer et rigtig godt værktøj, da de er både hurtige at arbejde med og nemme at håndtere genetisk. Sammen med studier i andre organismer håber vi dermed at skabe en forståelsesramme for, hvordan genomer generelt (det menneskelige inklusivt) fungerer på trods af – og måske endda i kraft af – de endeløse våbenkapløb med genetiske parasitter.”

”Forskning i hvordan genomer er blevet til, og hvordan de fungerer, bidrager ikke kun til en generel forståelse af, hvad livet er, og hvordan det opretholdes, men også til at gøre fremtidig medicinsk behandling mulig,” fortsætter Peter Refsing Andersen. "I takt med at det bliver billigere at aflæse hele genomer, vil sådanne aflæsninger blive standardprocedurer for både raske og syge mennesker. Men aflæsning i sig selv giver kun en masse data. Genetiske studier som mine vil hjælpe til at bygge en forståelsesramme, der kan omsætte al den data til biologisk og medicinsk indsigt og handling.”

Forskning på forkant

”Sapere Aude-programmet gør det muligt for mig at udføre forskning, der er på forkant med forskningen inden for genetik og genomik i global sammenhæng. Bevillingen understøtter, at jeg etablerer stærke internationale samarbejder og tænker langsigtet, så jeg kan fokusere 100% på arbejdet. Samtidig støtter Sapere Aude-programmet min udforskning af helt nye forskningsområder, der vil kunne forme den fremtidige retning for min forskning i de kommende år,” slutter Peter Refsing Andersen.

Om bevillingen

Bevillingen på fra Det Frie Forskningsråd er en såkaldt Sapere Aude Forskningsleder bevilling, der sigter mod at give fremragende, yngre forskere – dvs. forskere, der har præsteret forskning i toppen inden for deres felt – mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer. Bevillingen sigter desuden mod at fremme mobilitet internationalt og nationalt mellem forskningsmiljøer og at styrke netværk og karriere.

Sapere Aude er latin og betyder "hav mod til at tænke selv" eller "vov den frie tanke".

Bevillingen løber over en fireårige periode fra 1. juli 2020. 

Mere information

Adjunkt Peter Refsing Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik og Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS)
Aarhus Universitet
pra@mbg.au