I dag mangler der både mere dybdegående viden og en mere strømlinet proces i arbejdet med antistoffer til lægemidler. Mere specifikt handler det bl.a. om at forstå, hvordan et antistof kan blive stærkere og mere specifikt ved at binde med to arme i stedet for en.

Netop dét har Nathalie Wyss fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik gjort til omdrejningspunktet i den erhvervs-ph.d., som hun lige nu samarbejder med Novo Nordisk om. Med projektet håber hun at kunne gøre en forskel for medicinalindustrien:

”Vi arbejder på en mere målrettet metode, der forhåbentlig kan spare både tid og penge. Det kan potentielt gøre det nemmere at udvikle nye lægemidler, men også redde nogle af dem, der ikke vil være gode nok i de tidlige faser i dag,” siger Nathalie Wyss, der har arbejdet på projektet i over 2,5 år.

Behov for at forbedre praksis i dag

Fænomenet kaldes aviditet og beskriver, hvordan et antistof binder til sit mål. Vejleder og lektor Magnus Kjærgaard fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik sammenligner de såkaldte bivalente antistoffer i projektet med et eksempel fra gymnastiksalen:

”Forestil dig, at du hænger i en ribbe med én arm, versus hvis du hænger med to arme. Du hænger jo væsentligt bedre, hvis du holder fast med begge arme. Det samme gælder for antistoffer,” siger han.

Der kan være stor forskel på mono- og bivalente lægemidler, og hvorvidt de ender med at blive kasserede. Foto: Nathalie Wyss

Og der er stort potentiale for at forbedre den nuværende metode, forklarer Charlotte Wiberg, der er hovedvejleder på ph.d.en og principal scientist hos Novo Nordisk:

”Hele projektet udspringer af, at vi i dag har udfordringer med at forudsige effekten af aviditet under udviklingen af lægemidler, og det er tidskrævende at finde frem til det perfekte lægemiddel. Vi mangler mere dybdegående viden om, hvilke parametre vi specifikt skal kigge efter. Det er blevet en form for ”trial-and-error” screening i dag,” siger hun.

Med erhvervs-ph.d.en samarbejder parterne bl.a. om at udvikle en platformteknologi og en algoritme, der skal gøre det nemmere at udvikle bivalente antistoffer. Målet er at nå frem til en mere nøjagtig proces i fremtiden, forklarer Magnus Kjærgaard.

”Processen skal være mere strømlinet, så man i højere grad ved, hvad der virker. Forhåbentlig vil det blive billigere at producere og udvikle nye antistoffer, fordi man skulle prøve færre forkerte designs.”

Hvis det lykkes, kan det ifølge Charlotte Wiberg ende med at gøre en stor forskel for Novo Nordisk:

“På den lange bane håber vi, at det kan gøre vores arbejde med at udvikle lægemidler mere effektivt og på sigt spare os en hel del tid,” siger hun.

Flere potentielle lægemidler - færre bivirkninger

Derudover kan det have en række fordele i forhold til bivirkninger, påpeger Nathalie Wyss.

”Mange nye lægemidler har den ulempe, at de har forskellige bivirkninger, men med hjælp fra mit projekt kan vi forhåbentlig være med til at reducere nogle af de bivirkninger,” siger hun.

Det vil potentielt også kunne redde lægemidler, der tidligere ville blive kasseret allerede i startfasen, fordi de har for mange bivirkninger, eller fordi de rammer for skævt.

”Måske vil man gerne ramme leveren, men ikke den samme receptor et andet sted i kroppen. Hvis vi bliver klogere på det her område, kan det muligvis redde flere potentielle kandidater til lægemidler,” forklarer Charlotte Wiberg.

Det håb deler Magnus Kjærgaard:

”Hvis vi bare kunne ændre succesraten fra en til to procent, så ville det være et kæmpe resultat,” siger han.

Ph.d.en er ikke rettet mod én specifik sygdom, men vil kunne få betydning inden for f.eks. diabetes og forskellige følgesygdomme, som Novo Nordisk er specialiserede i. Derudover ligger der også et potentiale inden for f.eks. kræft eller fedme, påpeger Magnus Kjærgaard.

”Det er netop det generelle fokus, der gør ph.d.-projektet så nyttigt. Vi prøver at træde et skridt tilbage og studere det som et mere generelt problem, der dækker alle antistoffer,” siger han.

Bedre kobling mellem universitet og industri

Hos Novo Nordisk er de vant at samarbejde med ph.d.-studerende i laboratorierne, og Charlotte Wiberg vil uden tvivl anbefale ordningen til andre virksomheder. Samarbejdet med universitetet og de studerende er ifølge hende inspirerende og med til at give nye perspektiver, indsigter i andre arbejdsgange og ikke mindst mulighed for at gå mere dybdegående til værks.

”Vi stræber altid efter at være i kontakt med de førende forskere på vores område, og det kan man ikke være uden en vis grad af samarbejde. Jeg synes, at det er meget vigtigt at have denne form for løbende udveksling af idéer og opdagelser mellem os og universitetet,” siger hun.

For Nathalie Wyss betyder samarbejdet, at hun er blevet kolleger med dygtige specialister og får adgang til andre ressourcer og redskaber. Men vigtigst af alt får hun afgørende indsigt i branchens praktiske virkelighed:

“Jeg vidste, at jeg ikke ville blive inden for akademia hele mit liv, men gerne ville ud i erhvervslivet. Jeg nyder at få mulighed for at opleve dynamikkerne i en virksomhed. Det er vigtigt for mig at komme en lille smule tættere på patienterne, og at min forskning kan gøre en forskel i den praktiske virkelighed – også hvis det først sker på den lange bane,” siger hun og tilføjer, at det også kan være en udfordring at forene inputs og behov fra universitetet og virksomheden:

“De har ikke altid de samme formål. Universitetet vil ofte gerne have nogle gode forskningsartikler, mens industrien er mere fokuseret på at optimere eller udvikle nye metoder. Der kan man til tider stå i midten, og der skal man lære at træffe sine egne beslutninger.”

Det gode projekt for begge parter

For AU-vejleder Magnus Kjærgaard er det især givende, at de to parter får større forståelse for hinanden med en ordning som denne:

”Man kan godt sidde på sin universitetsstol og tro, at noget er et vigtigt problem for medicinalindustrien. Men når man snakker med dem, finder man måske ud af, at de mener noget helt andet. Udfordringen er at finde det gode projekt, hvor der både er tilpas mange fordele for virksomheden til, at de gider putte penge i det og samtidig så tilpas meget viden og erkendelse, at det er interessant fra et forskningsmæssigt synspunkt. Det skal give mening for begge parter,” siger han.

Nathalie Wyss afslutter efter planen sit ph.d.-projekt i 2023.

Kontakt AU-vejleder for mere viden om projektet

Magnus Kjærgaard

Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet

M magnus@mbg.au.dk
H 1872, 452