Det er de helt grundlæggende mekanismer i biologisk liv, Poul Nissen - nyudnævnt professor i proteinbiokemi - udforsker på Molekylærbiologisk Institut. Her leder han Center for Strukturel Biologi, hvor forskningen sigter på at forstå, hvordan cellerne håndterer den genetiske information i DNA og omsætter den til levende biologi.

Målet er at opnå en præcis viden om, hvordan proteiner dannes i højere organismer, og hvordan disse proteiner indvirker i menneskets fysiologi. Den grundviden har stor betydning for fremtidens bekæmpelse af sygdomme, som i stigende grad vil foregå på det molekylære niveau.

Selv om centret kun har eksisteret et par år, har forskerne allerede publiceret mange resultater - ikke mindst fordi de mestrer den såkaldt røntgen-krystallografiske metode, der er helt central, når strukturen af cellernes proteinmolekyler skal afdækkes helt ned til det enkelte atoms placering. Poul Nissen selv har en lang række publikationer bag sig. To af dem udkom "back-to-back" i toptidsskriftet Science i 2000, da han som postdoc ved Yale University var på holdet, der med røntgen-krystallografi afgjorde et af videnskabens høne-eller-æg-spørgsmål.

Forskerne fandt ud af, at det er ribosomets RNA, der katalyserer proteinsyntesen. Det skete, efter at de havde fastlagt strukturen af de 200.000 atomer i ribosomet, der fabrikerer proteiner. Resultatet blev betegnet som "Break-through of the Year" - kun overgået af kortlægningen af det humane genom - og belønnet med den fornemme Newcomb Cleveland Prize fra American Association for the Advancement of Science, der udgiver Science.

Nogle år senere fulgte bl.a. to publikationer mere i samme tidsskrift, hvor Poul Nissen sammen med Århus-kollegaerne professor Jesper Vuust Møller, forskningsadjunkt Thomas Lykke-Møller Sørensen og et hold af forskerstuderende løste gåder om, hvordan ion-pumperne fungerer. Dette arbejde var en opfølgning på den forskning, som gav professor Jens Chr. Skou Nobelprisen, og belønnedes for nylig med Hede Nielsen Prisen 2006.

Den nyudnævnte professors forskergruppe deltager også i forskningscentret MIND, der bl.a. forsker i den rolle, membranreceptorer spiller i forbindelse med neurodegenerative lidelser som hjerneblødning, Alzheimer og sklerose. Forskningen indgår også i iNANO Centret ved Aarhus Universitet.

Poul Nissen, der er 39 år, blev ansat som lektor på Molekylærbiologisk Institut i 2002 og fik i 2005 et femårigt Hallas-Møller-stipendium fra Novo-Nordisk Fonden. Han er netop indvalgt som medlem af European Molecular Biology Organization (EMBO).

Mere information

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Poul Nissen på telefon 8942 5025 eller e-post-adressen pn@mb.au.dk