Begrundelse for tildeling af prisen til professor Poul Nissen

Professor Poul Nissen er uden sammenligning den højest profilerede strukturbiolog i Skandinavien. Allerede som ph.d.-studerende publicerede han i 1995 i Science, hvor han ved hjælp af røntgenkrystallografi havde bestemt strukturen af det protein-RNA kompleks, der sørger for at placere aminosyrerne i korrekt rækkefølge på ribosomet, som laver cellens proteiner.

Siden blev han som postdoc på Yale University en af de drivende kræfter bag bestemmelsen af strukturen af netop ribosomet, som oversætter genetisk information til syntese af proteiner i alle celler. Det var ikke mindst på baggrund af dette gennembrud, at Yale-professor Tom Steitz modtog Nobelprisen i kemi i 2009. Poul Nissen har også med stor succes arbejdet med membranproteiner, der er notorisk vanskelige at få til at danne de krystaller eller præparater, som er nødvendige for at bestemme molekylære strukturer i stor detalje med røntgenkrystallografi eller elektronmikroskopi.

Poul Nissen har publiceret utallige højtprofilerede artikler, der præsenterer membranproteiners struktur og mekanisme, ikke mindst ionpumper som natrium-kaliumpumpen, der oprindeligt blev opdaget af Nobelpristager Jens Chr. Skou. Ligeledes har han forsket i proteiner, der er afgørende inden for neurobiologi.

Poul Nissen har et omfattende internationalt netværk og har på Aarhus Universitet etableret et forskningsmiljø, som er internationalt anerkendt og tiltrækker studerende og forskere af alle nationaliteter. I 2013 blev Poul Nissen den drivende kraft bag en dansk afdeling af ”Nordic EMBL Partnership for Molecular Medicine”, kaldet DANDRITE, ligesom han er partner i Danmarks Grundforskningfonds Center for Proteins in Memory (PROMEMO) og Lundbeckfonden centeret BRAINSTRUC. 

Poul Nissen har i den grad fingeren på den videnskabelige puls og udviser en aldrig svigtende fornemmelse for, hvor fremtidens største udfordringer ligger inden for strukturbiologi, molekylærbiologi og neurobiologi.

Interview med Poul Nissen:

Hvad forsker du i?

Vi studerer de centrale livsprocesser i celler med afsæt i studier af biomolekylers struktur, funktion og mekanismer. Vi har anvendt især proteinkrystallografiske metoder, og i dag også elektronmikroskopi, hvor vi kan danne tredimensionelle billeder af molekylers strukturer helt ned på atomart niveau. Vi studerer især de vigtige ionpumper (P-type ATPaser), som opretholder store koncentrationsforskelle af bl.a. natrium, kalium, calcium og kobber inden og uden for cellen, og som omfatter f.eks. natrium-kaliumpumpen, der blev opdaget af Jens Chr. Skou. Dertil undersøger vi også andre proteiner, som transporterer aminosyrer og neurotransmittere ind i cellen. Vi undersøger bl.a. hvordan disse pumpe- og transportproteiner fungerer i hjerneceller og danner et molekylært grundlag for at forstå hjernefunktioner og -sygdomme.

Hvad er udfordringerne ved og perspektiverne for din forskning?

Udfordringerne ligger især i at danne billeder og modeller for forståelse af cellernes tætpakkede, molekylære univers og dermed at skabe en rationel forståelse af, hvordan alle disse molekyler danner en orden som grundlag for cellers og organismers funktion. Det er en enorm udfordring for biovidenskaben at forbinde de mange hierarkiske niveauer fra atomer og molekyler til større biomolekylære samlinger, subcellulære strukturer og celler, cellulære netværk som danner væv og organer, og til egentlige organismer med dybt komplekse funktioner såsom bevidsthed, vilje og hukommelse.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg var udvekslingsstuderende på Universidad Complutense i Madrid i 1989, hvor et fag om enzymers struktur og funktion interesserede mig meget. Siden tog jeg et fag hos universitetslektor Jens Nyborg på Aarhus Universitet i biostrukturkemi, hvor jeg var dybt fascineret af proteinkrystallografiske strukturer af enzymer og deres vekselvirkning med substrater, inhibitorer og f.eks. solventmolekyler. Dette direkte kig på noget så småt som molekyler, som øjet aldrig kunne se, fangede mig øjeblikkeligt, og Jens Nyborg blev min vejleder og mentor.

Hvad betyder det for dig at modtage Carlsbergfondets Forskningspris?

Det er en kolossal anerkendelse, som gør mig dybt taknemmelig og stolt på vegne af mine mange fantastiske kolleger. Jeg har arbejdet sammen med utroligt mange dygtige unge mennesker, som siden har drevet det vidt. Denne pris betragter jeg som en meget stor anerkendelse af de mange menneskers enorme indsats og i tillid til mine ideer om, hvad videnskab og vores opmærksomhed skal stile mod.

Privat baggrund: familieforhold, fritidsinteresser m.v.

Jeg er født og opvokset på et landbrug i Augustenborg, som min slesvigske farfar havde købt efter Genforeningen i 1920. Min mors familie rummer talrige præster og botanikere, så jeg har altid påskønnet et meget blandet og yderst frugtbart miljø præget af glæde og forundring over natur, ånd og kunst, politiske diskussioner og forretning, fest og alvor. Min hustru Marie Louise Jespersen er overlæge i patologi, og vi har to børn, Sigrid og Kristian på hhv. 19 og 18 år. Jeg elsker at færdes i naturen og nyde gode stunder med familie, venner og kolleger.

Om Carlsbergfondets Forskningspris

Carlsbergfondets Forskningspris blev indstiftet i 2011 i anledning af fondets grundlægger J.C. Jacobsens 200-års fødselsdag. Prisen uddeles efter indstilling fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Hver pris er på 1 million kroner. Heraf er 250.000 kr. en personlig hædersgave og 750.000 kr. støtte til et forskningsprojekt.

Carlsbergfondets Forskningspris har som formål at yde støtte til to aktive forskere i ind- eller udland, der har bidraget afgørende til grundforskningen, og som nyder stor videnskabelig anerkendelse. Priserne skal opmuntre til yderligere forskning og kan bruges efter behov til udlandsophold, feltarbejde, indkøb af udstyr eller løn til videnskabelig assistance.

Mere information

Professor Poul Nissen
DANDRITE/Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
pn@mbg.au.dk - +4528992295

Tekst (og billeder) er udarbejdet af Carlsbergfonden og er kopieret her med deres tilladelse.