Aarhus Universitets segl

Protein med potentiel rolle i bekæmpelse af Hepatitis C virus

Et internationalt forskerhold under dansk ledelse har som de første i verden dyrket og oprenset et interferon (protein) kaldet lambda 4 (IFNλ4). Dette interferon opfører sig som dr. Jekyll og mr. Hyde, idet det paradoksalt nok øger risikoen for at få hepatitis C (HCV) og reducerer muligheden for helbredelse, mens det har potent effekt mod HCV i laboratoriet. Med de nye resultater og med flere studier håber forskerne at blive i stand til at stoppe interferonets negative effekt og derved få større succes med behandlingen af Hepatitis C.

Et internationalt forskerhold under dansk ledelse har som de første i verden dyrket og oprenset et interferon, der på længere sigt kan medvirke til større succes med behandlingen af Hepatitis C . Fra venstre (Rune Hartmann, Ewa Terczynska-Dyla og Ole J. Hamming (Foto: Lisbeth Heilesen)
Under en virusinfektion danner kroppen interferonet IFNλ. Blandt disse er IFNλ3 og hos nogle mennesker IFNλ4. Ved at undersøge, hvor meget af henholdsvis IFNλ3 og IFNλ4, der er inden i og uden for cellen, har forskergruppen fra Aarhus Universitet fundet ud af, at der er meget mere IFNλ3 end IFNλ4, der forlader cellen (Figur Ole J. Hamming)

Man har i flere år vidst, at nogle menneskers evne til spontant at bekæmpe en hepatitis C (HCV) infektion –  samt respons på behandling – er genetisk bestemt. Denne evne skyldes genetiske forskelle i den del af genomet, der indeholder de såkaldte lambda interferoner (IFN?). Man har dog hidtil ikke vidst, hvad disse genetiske forskelle gjorde.

I starten af 2013 blev et nyt interferon kaldet IFN?4 fundet i mennesker. Det viste sig, at de mennesker, der producerer IFN?4, klarer sig dårligt under en HCV infektion. Man vidste dog ikke, hvordan dette nye interferon virkede, og dermed kunne man heller ikke bestemme, hvorfor det er skadeligt under en HCV infektion.

En international forskergruppe ledet af forskere fra Aarhus Universitet besluttede derfor at finde ud af, hvordan dette interferon virker. Det lykkedes forskergruppen som de første i verden at dyrke og oprense IFN?4, og de fik derved en unik mulighed for at finde ud af, hvordan dette protein virker.

Deres forsøg viste, at IFN?4 virker lige så godt som de andre medlemmer af IFN?-familien, og at det signalerer på samme måde. Dog var der en forskel i måden IFN?4 blev produceret på. Mens de andre medlemmer af IFN?-familien bliver udskilt fra cellerne i store mængder, forlader meget lidt IFN?4 cellerne.

Selvom forskerne dermed er nået lang med at finde svaret på, hvorfor mennesker med IFN?4 klarer sig dårligt under en HCV infektion, så vil deres fremtidige forsøg nu blive rettet mod at afklare, om denne forskel i udskillelse kan forklare, hvorfor det er dårligt at producere IFN?4 under en HCV infektion. Men med dyrkningen og oprensningen af IFN?4 er forskerne nået et stort skridt på vejen.

Mulig klinisk anvendelse

Da interferonet IFN?4 er forbundet med dårlig respons mod HCV, er det oplagt, at man på sigt kunne forstille sig medicin rettet mod netop dette interferon. Dette kunne muligvis stoppe den negative effekt af IFN?4, og man ville derfor få større succes med behandlingen af HCV med de behandlingsformer, man allerede har.

Resultaterne er netop publiceret i det internationale tidsskrift The EMBO Journal.


Link til artiklen:

Interferon lambda 4 signals via the IFN? receptor to regulate antiviral activity against HCV and coronaviruses

Ole J Hamming1, Ewa Terczy?ska-Dyla1, Gabrielle Vieyres2, Ronald Dijkman3, Sanne E Jørgensen1, Hashaam Akhtar1, Piotr Siupka1, Thomas Pietschmann2, Volker Thiel3,4 and Rune Hartmann1

1Department of Molecular Biology and Genetics, Aarhus University, Aarhus, Denmark
2Institute of Experimental Virology, TWINCORE-Centre for Experimental and Clinical, Infection Research, Hannover, Germany
3Institute of Immunobiology, Kantonal Hospital, St. Gallen, Switzerland
4Vetsuisse Faculty, University of Zürich, Zürich, Switzerland


Faktaboks

Interferoner

Interferoner (IFN) er små signaleringsmolekyler, der produceres under en virusinfektion. De signalerer til kroppens celler, at der er en virus, hvilket får cellerne til at lave nogle proteiner, der kan forhindre, at de bliver inficeret.

Interferon kan også bruges i medicinsk sammenhæng til bekæmpelse af virusinfektioner - blandt andet hepatitis C (HCV). Mennesker har flere forskellige gener for interferon, heriblandt IFN?4 genet der er opdaget for nyligt. Det er meget interessant, fordi dette gen negativt påvirker, hvor godt vores naturlige immunforsvar bekæmper en HCV infektion, og samtidig påvirker IFN?4 genet behandling med interferon negativt.


Mere information

Postdoc Ole Jensen Hamming
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
ojh@mb.au.dk
, 2620 3159

eller

Lektor Rune Hartmann
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
rh@mb.au.dk, 28992578