Aarhus Universitets segl

Store datasæt afslører små RNA-molekyler med en rolle i epilepsi

En ny artikel fra Jørgen Kjems' gruppe ved iNANO og MBG beskriver, hvordan mængden af det såkaldte 'ikke-kodende' RNA ændrer sig under epileptiske anfald. Forskerne fandt også ud af, at de ved at blokere specifikke molekyler kaldet mikroRNA'er kan mindske antallet af epileptiske anfald i en musemodel. Opdagelsen giver håb om, at disse RNA-molekyler kan tjene som mulige mål for fremtidig behandling af epilepsi.

Jørgen Kjems (tv) og Morten T. Venø beskriver i en artikel i PNAS, hvordan mængden af det såkaldte 'ikke-kodende' RNA ændrer sig under epileptiske anfald. forfatterne håber, at den store mængde ny data kan fungere som en ressource til fremtidige studier af epilepsi (foto: Anne Færch Nielsen)

Epilepsi er en neurologisk lidelse, der er kendetegnet ved tilbagevendende epileptiske anfald, og den udviser et bredt spektrum i sværhedsgrad og i modtagelighed for behandling. Epilepsi i tindingelappen (TLE) er en epilepsitype, hvor anfaldene ofte opstår i et område i hjernen kaldet hippocampus. Mange TLE-patienter reagerer ikke på medicinsk behandling, og det kan derfor blive nødvendigt at fjerne væv fra hjernen ved en operation for at mindske patientens symptomer.

Jørgen Kjems og samarbejdspartnerne i EpimiRNA studerede hjernevæv fra tre forskellige gnavermodeller for epilepsi - udtaget før og efter et ??epileptisk anfald - og brugte en teknik, der kan læse mange RNA-sekvenser på en gang, til at kortlægge ændringer i mængden og variationen af forskellige RNAer. En gruppe af små ikke-kodende RNA'er (mikroRNA'er) reagerede på samme måde i alle tre dyremodeller både før og efter epileptiske anfald, hvilket tydede på en generel rolle i epilepsi snarere end en artsspecifik effekt.

Forfatterne viste også, at hæmning af disse mikroRNA'er ved indsprøjtning af antisense RNA strenge reducerede hyppigheden af epileptiske anfald i mus. Den underliggende molekylære mekanisme bag denne virkning er ikke fuldt afklaret, men bioinformatisk analyse og data for proteinsammensætningen i prøverne tyder på, at signaler, der også styrer celledeling og udvikling er involveret.

Konklusionerne i artiklen er et resultat af mere end fire års arbejde, og forfatterne håber, at den store mængde ny data kan fungere som en ressource til fremtidige studier af epilepsi.


Arbejdet, der er offentliggjort i tidsskriftet PNAS, er ledet af den tidligere MBG / INANO-postdoc Morten Venø - nu direktør for AU-spin-off-virksomheden Omiics - og udført i tæt samarbejde med det EU-finansierede konsortium EpimiRNA. Samarbejdet gjorde det muligt at få adgang til avancerede dyremodeller for epilepsi, og RNA oprenset fra disse dyr blev analyseret i Jørgen Kjems' laboratorium.


Mere information

Professor Jørgen Kjems
Center for Cellular Signal Patterns (CellPAT)
Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO)
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
+45 28992086 - jk@mbg.au.dk

Morten T Venø, PhD 
CEO, omiics ApS      
+45 28 72 71 07 - morten.veno@omiics.com