Aarhus Universitets segl

Udvikling af værktøjer til bekæmpelse af svamp i byg

Svampeangreb på bygafgrøden kan forårsage lavere høstudbytte grundet sygdommen bladplet. Et dansk-skotsk forskerhold vil nu udvikle værktøjer, der kan bruges til forædling af resistente bygsorter og en tidlig diagnosticering af sygdomsudbrud, så sygdommen kan reduceres eller elimineres. Det Strategiske Forskningsråd har netop bevilget lektor Simona Radutoiu 15,2 mio. kr. til projektet.

Lektor Simona Radutoiu har fået en bevilling på 15,2 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd til at bekæmpe svamp i byg. Postdoc Svend Secher Dam (th) er kollega og samarbejdspartner på projektet (Foto: Lisbeth Heilesen)
Tidligt stadie af angreb af Ramularia bladplet på bygplante (Foto: Neil Havis)
Senere stadie af angreb af Ramularia bladplet på bygplante (Foto: Neil Havis)

Ramularia bladplet er en forholdsvis ny sygdom i byg og den forårsages af svampen Ramularia collo-cygni (Rcc). Sygdommen er observeret i stigende omfang verden over de senere år, og udbredte angreb blev konstateret i Danmark for første gang i 2002.

Symptomer på angreb ses på bladene som mørkebrune pletter omgivet af et gulligt område. Sygdommen angriber også strå, aks og stak i både vår- og vinterbyg. Svampen producerer mange små sporer, som nemt spredes med vinden, og hvis der ikke sættes ind på at bekæmpe sygdommen er der en potentiel risiko for, at sygdommen bliver vidt udbredt.

I de berørte områder kan svampen reducere høstudbyttet med op til 35%, og da den årlige produktion af byg i Danmark svarer til omkring 5,8 mia. kr., kan angreb af Ramularia bladplet medføre et væsentligt årligt økonomisk tab for landbruget.

Udvikling og bekæmpelse af sygdommen

Der er en begrænset viden om mulighederne for at bekæmpe sygdommen. Den kan dog i et vist omfang bekæmpes med svampegift (fungicider), men merudbyttet ved fungicidbekæmpelsen har generelt kun været begrænset.

Ramularia collo cygni lever inde i planten uden at gøre skade (kaldet endofyt-stadiet), men senere i udviklingen ændrer svampen sig fra en endofyt til en patogen (sygdomsfremkaldende mikroorganisme), og symptomerne for bladplet bliver synlige.

Da den patogene fase af svampen forekommer sent i vækststadiet, har landmændene på nuværende tidspunkt ingen muligheder for at undgå et reduceret høstudbytte udover at bruge fungicider.

Den bedste mulighed for at bekæmpe sygdommen synes at være at udvikle bygsorter med øget resistens mod den patogene form af svampen via forædling. Der er indtil nu ikke er fundet nogen bygplanter med resistens mod Ramularia collo cygni.

Der findes kun få studier af denne svamp, og der mangler viden om overgangen fra endofyt- til patogen-stadiet. Derfor har et dansk-skotsk forskerhold med ledende internationale eksperter med viden om både planter og mikrober nu sat sig for at studere denne overgang ud fra et molekylærbiologisk og genetisk synspunkt med henblik på at udvikle værktøjer, der skal bruges til at udvikle bygsorter, der er resistente over for den patogene form af Rcc.

Indgreb på et tidligt stadie

Forskerholdets hypotese er, at hvis Rcc kan bibeholdes på det endofytiske stadie vil det være muligt at forhindre sygdomsudbrud og derved bevare høje høstudbytter. Derudover sigter forskerne mod at udvikle en effektiv metode til diagnosticering af sygdommen på et tidligt stadie. Både resistente bygsorter og tidlig diagnosticering vil have stor økonomisk betydning for landbruget.

Ved at anvende den molekylære, genetiske og biologiske viden vil forskerholdet udvikle DNA markører, der kan bruges til såvel forædling af nye bygsorter som til forudsigelse af potentielle sygdomsudbrud. Dette vil danne basis for udvælgelse af planter med forbedret resistens mod Ramularia bladplet.

Da alle planter har endofytter, er der vigtigt at studere og finde mekanismerne som gør, at nogle af dem ændrer deres interaktion med værten og bliver patogene. Dette kunne have stor betydning for den generelle forståelse og muligt bekæmpelse af nye sygdomme i andre planter.

Lektor Simona Radutoiu fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har netop fået en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd på 15,2 mio. kr. til det femårige projekt med titlen ”BRCC? Restricting the pathogenic effect on Barley of the endophytic fungus Ramularia collo?cygni.”

De øvrige deltagere i forskningsprojektet kommer fra BiRC (Aarhus Universitet), Københavns Universitet, The James Hutton Institute, SRUC (Scotland’s Rural College) og Sejet Plantbreeding I/S.


Mere information

Lektor Elena Simona Radutoiu
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
sir@mb.au.dk, 3089 8736