Det er ikke til at komme udenom. Programmering kommer til at være en af kernekompetencerne i fremtidens naturvidenskabelige uddannelser. Men programmering er mere end koder og syntax. Programmering er også en måde at tænke på – "computational thinking" – kunsten at tænke og formulere problemer, så de kan løses af en computer. Og i et nyt udviklingsprojekt har undervisere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) integreret programmering og "computational thinking" i undervisningen i strukturbiologi.

”Undervisning i programmering er anderledes end meget af det andet pensum, vi kommer igennem på studiet. Når jeg f.eks. underviser i enzymkinetik, så starter alle de studerende fra samme sted. Men når vi underviser i programmering, så er der meget stor forskel på, hvilket niveau de studerende kommer ind på kurset med”, udtaler lektor Magnus Kjærgaard, der er én af initiativtagerne til projektet. ”Derfor kræver det også en anden tilgang til undervisningsplanlægningen”.

På kurset Biomolekylær Struktur og Funktion ved MBG, der hvert år tages af ca. 130 studerende i molekylærbiologi, molekylær medicin og medicinalkemi, er programmering som led i avanceret, strukturel analyse af biologiske makromolekyler en central del af undervisningen. Det er svært tilgængeligt stof, så i forsøget på at forbedre undervisningen i faget har underviserne i et Edu-IT-udviklingsprojekt støttet af Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet samarbejdet direkte med tidligere studerende på kurset om at udvikle undervisningsmaterialet på den måde, der bedst støtter de studerende, der hvor de står.

Det er der kommet et helt nyt undervisningsforløb ud af, og en videnskabelig artikel, der netop er publiceret i det internationale tidsskrift, The Biophysicist. Inddragelsen af tidligere studerende i tilrettelæggelsen af undervisningen har bl.a. resulteret i et antal instruktionsvideoer og et komplet sæt af skriftligt øvelsesmateriale, der understøtter forskellige læringsstile.

Ældre studerende inddrages i undervisningsplanlægningen

"Vi mener virkelig, at vores ældre studerende udgør en guldgrube, der kan bruges til at forbedre og videreudvikle undervisningen", siger professor Ditlev Brodersen, der er én af de andre initiativtagere og ansvarlig for Edu-IT-projektet. "Som erfaren underviser kan det være enormt svært at sætte sig ind i præcist, hvad der er en udfordring for de studerende, når de er i gang med at lære noget nyt, og her har de tidligere studerende, der for nyligt har gennemgået læringsprocessen, et helt unikt perspektiv.”

”Det har været en enormt positiv oplevelse, og vi kunne nemt se, at den her model ville kunne bidrage betydeligt til undervisningsudviklingen, ikke blot på vores institut, men bredt på både fakultet og universitetet", tilføjer Ditlev Brodersen. Holdet bag det nye arbejde tæller foruden samtlige undervisere på kurset Biomolekylær Struktur og Funktion også to tidligere studerende på kurset, Laura Skak Rasmussen og Johan Nygaard Vinther, der begge har en bachelorgrad i molekylær medicin og nu forfølger en kandidatgrad i bioinformatik.

Efter prøveflyvning af de nye undervisningselementer i efteråret 2021 gennemførte underviserholdet en grundig evaluering af de studerendes oplevelse samt en konkret test af, hvor god indlæringen havde været. "Vi kan se, at de studerende tager virkelig godt imod de nye undervisningselementer, specielt den mere strukturerede tilgang til indlæringen, og at over halvdelen har en oplevelse af, at de får virkelig god støtte", udtaler Magnus Kjærgaard, der er førsteforfatter på den videnskabelige artikel.

"Derudover kan vi med vores test få indblik i ret præcist, hvor mange studerende der opnår hvilke kompetenceniveauer og dermed også forstå, hvor vi skal sætte ind med yderligere kræfter i undervisningen", fortsætter han. De kvantitative data, der er kommet ud af undersøgelsen, viser bl.a., at næsten 75% af de deltagende 123 studerende efter færdiggjort undervisningsforløb er i stand til at gennemføre selv de mest avancerede opgaver, de blev præsenteret for. "Det er vi i al beskedenhed egentlig ret god tilfredse med", slutter Magnus Kjærgaard.

Mere information

Lektor Magnus Kjærgaard - magnus@mbg.au.dk
Professor Ditlev Brodersen - deb@mbg.au.dk - mobil: 2166 9001

Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet