Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Videnskabens Top-5: Signalmolekyler er nøglen til mindre brug af kunstgødning

Resultater offentliggjort i Science fra Aarhus Universitet, der beskriver, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober, er blevet udpeget af Ingeniøren som værende blandt de fem vigtigste resultater i Danmark i 2020.

05.01.2021 | Lisbeth Heilesen

LysM-receptorerne på ydersiden af rodceller fra bælgplanten japansk kællingetand afgør, om skadelige eller gavnlige mikrober fra jorden genkendes af planten. Strukturen for den symbiotiske receptor LYK3 og sammenligning med immun kitinreceptoren CERK6 hjalp forskerne til at kortlæge vigtige elementer for genkendelse (figur: Kasper Røjkjær Andersen)

Lektor Simona Radutoiu, adjunkt Kasper Røjkjær Andersen og professor Jens Stougaard fra forskningsgruppen Plantemolekylærbiologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, offentliggjorde i august 2020 i det internationale tidsskrift Science en artikel, der beskriver, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober, og det er resultaterne fra denne artikel, der er blevet udpeget af Ingeniøren som værende blandt de fem vigtigste resultater i Danmark i 2020.

Det er vigtigt at kunne skelne mellem, hvilke mikrober der er skadelige og hvilke, der er gavnlige, da de producerer lignede kitinbaserede signalmolekyler. Nogle gavnlige bakterier kan optage kvælstofgas fra luften og omdanne denne til en biologisk aktiv form. Kvælstof er et af de vigtigste plantenæringsstoffer, og tilføres derfor i store mængder som kunstgødning til landbrugsafgrøder.

Nogle planter kan imidlertid genkende disse gavnlige mikrober, og planten behøver således ikke kunstgødning. Dette gælder bl.a. bælgplanten japansk kællingetand (Lotus japonicus), som forskningsgruppen fra Aarhus har studeret gennem mange år. Denne plante har symbiose med jordbakterier, der trænger ind i bælgplantens rødder, hvor den danner bakterieknolde. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof (nitrogen) til planten, og den kan derfor undvære kunstgødning.

Hvis man kan overføre denne egenskab til kornafgrøder, vil man kunne begrænse brugen af kunstgødning, hvilket netop er det langsigtede mål for Plantemolekylærbiologi-gruppen ved Aarhus Universitet.


Læs mere om forskningsresultaterne i Science

Ingeniøren udpeget hvert år de bedste forskningsresultater inden for naturvidenskab og teknisk videnskab opnået af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt samarbejde. Læs om Ingeniørens nominering af forskningsresultaterne til Top-5


Mere information

Lektor Simona Radutoiu - radutoiu@mbg.au.dk -  87155498  
Adjunkt Kasper Røjkjær Andersen -  kra@mbg.au.dk  
Professor Jens Stougaard - stougaard@mbg.au.dk – 6020 2649 

Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet

Forskning