Aarhus Universitets segl

Kasper Røjkjær Andersen modtager 5 mio. kr. til at studere, hvordan planter afkoder mikroorganismer

Lektor Kasper Røjkjær Andersen har fået tildelt et Carlsberg Foundation Young Researcher Fellowship i tre år til at studere, hvordan planter kommunikerer med mikroorganismer ved hjælp af receptorer og kalciumsignalafkodende proteiner ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Sammen med sin forskningsgruppe vil Kasper Røjkjær Andersen (forrest til højre) studere, hvordan planter afkoder mikroorganismer. Kaspers medarbejdere i gruppen (fra venstre: Kira Gysel, Marie Kolte, Simon Boje Hansen, Eva Madland, Nikolaj Abel, Malita Nørgaard og Maria Vinther (foto: Lisbeth Heilesen).
Kasper Røjkjær Andersen (foto: Lisbeth Heilesen).

Planter og mikrober interagerer og danner symbioser, der gavner begge organismer. Eksempler på dette er nitrogenfiksering fra bælgplante-bakteriesymbiose, fosfattilførsel fra plante-svampesymbiose og beskyttelse mod plantesygdomme fra såkaldte kommensale bakterier.

For at sikre en specifik kommunikation med mikrober har planter udviklet både et perceptionssystem og et calcium-afkodningssystem som kontrollerer, at gavnlige mikroorganismer (mikrober) kan interagere og kolonisere planten, mens skadelige mikrober nægtes adgang. Dette projekt søger at forstå i molekylære detaljer, hvordan planter afkoder mikrober ved hjælp af receptorer og calciumsignalafkodende proteiner.

- ”Denne bevilling fra Carlsbergfonden vil give os mulighed for at gå ind i strukturel-funktionel analyse af receptorer og kalciumdekodere, som er af stor betydning for den grundlæggende viden med klar bioteknologisk potentiale til at udnytte plante-mikrobe-interaktioner bedre, siger Kasper R. Andersen.

Et langsigtet mål er at forbedre mikrobers interaktion med planter og udnytte de gavnlige egenskaber til at skabe et mere bæredygtigt landbrug.

Læs mere om Kasper Røjkjær Andersens forskning


Om Carlsberg Foundations Young Researcher Fellowships

Carlsbergfondet tilbyder en række treårige stipendier til nyudnævnte lektorer med international erfaring til at etablere en selvstændig forskningsgruppe, herunder anskaffelse af forskningsinfrastruktur (udstyr, registerdata mv.) og dannelse af nationale/internationale netværk.


Mere information

Kasper Røjkjær Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
kra@mbg.au.dk