Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske organer, kendt som knolde, på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
Forskere fra Aarhus Universitet har nu defineret det receptorkompleks, der er afgørende for, at der igangsættes en symbiose mellem bakterier og bælgplanter. Opdagelserne er offentliggjort i Science, og her beskriver forskerne en ny teknik, der bruger nanobodies fra lamaer til at undersøge receptorkomplekser i planter. Til forskernes overraskelse kunne teknikken også identificere bygreceptorer med en lignende funktion, hvilket åbner et helt nyt perspektiv. Resultaterne gør det måske muligt at opbygge symbiosen i vigtige kornafgrøder og derved understøtte den grønne omstilling og sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden.
Et internationalt team ledet af forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, hvordan plantereceptorer kan genkende specifikke kulhydrat-signaleringsmolekyler fra deres symbiotiske bakterier (kaldet symbionter). Denne evne gør det muligt for planten at vælge, hvilke kvælstoffikserende bakterier der får adgang til planternes rødder, hvor de omdanner kvælstof fra atmosfæren til plantetilgængeligt nitrogen.
Forskere fra Aarhus Universitet har nu opdaget, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober. Disse opsigtsvækkende resultater publiceret i Science er en stor milepæl for at nå det langsigtede mål om at overføre kvælstoffiksering til kornafgrøder for at begrænse behovet for forurenende kunstgødning.
Et internationalt forskerhold ledet af Aarhus Universitet har som de første bestemt krystalstrukturen af en exopolysakkaridreceptor. De nye resultater giver et indblik i, hvordan planter og mikrober kommunikerer – en viden som på længere sigt kan danne basis for et mere bæredygtigt landbrug, hvor mikrober spiller en større rolle.
Et internationalt hold forskere viser nu, hvordan en af de største molekylære maskiner - kerneporekomplekset - samles ved hjælp af såkaldte FG-polypeptider, der virker som molekylært velcro.
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ultrasmå antistoffer (kaldet nanobodies), der kan mærkes på bestemte aminosyrer. Dette giver en direkte metode til at løse nye krystalstrukturer af proteinkomplekser og dermed muliggøre en mekanistisk forståelse af cellulære processer, hvilket blandt andet er vigtig i forbindelse med udvikling af lægemidler.
Ny dansk forskning giver mekanistisk indsigt i, hvordan vores DNA bliver overvåget og repareret, når der sker skader. Resultaterne kan på sigt bidrage til at forbedre behandlingen af visse kræfttyper, da DNA reparationskomplekset bidrager til, at visse kræftceller kan modstå kemoterapi.
Strukturel viden om DNA reparationskomplekset Ny dansk forskning giver mekanistisk indsigt i, hvordan vores DNA bliver overvåget og repareret, når der sker skader. Resultaterne kan på sigt bidrage til at forbedre behandlingen af visse kræfttyper, da DNA reparationskomplekset bidrager til, at visse kræftceller kan modstå kemoterapi.
En samlet viden om organismers syntese og udnyttelse af forbindelsen PRPP kan være nyttig i bestræbelser på at udvikle midler til bekæmpelse af mikroorganismer, der kan inficere mennesker og andre pattedyr. Et internationalt forskerhold har nu kortlagt de samlede resultater inden for området.
Kortlægning af viden om midler til bekæmpelse af mikroorganismer En samlet viden om organismers syntese og udnyttelse af forbindelsen PRPP kan være nyttig i bestræbelser på at udvikle midler til bekæmpelse af mikroorganismer, der kan inficere mennesker og andre pattedyr. Et internationalt forskerhold har nu kortlagt de samlede resultater inden for området.
Kasper Røjkjær Andersen er blevet udnævnt til Professor i Plante Strukturbiologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet fra 1. maj 2024. Hans forskning fokuserer på at forstå, hvordan planter danner symbiose med bakterier og svampe, og hvordan man kan udnytte denne evne til at støtte den grønne omstilling.
Forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet deltager i et internationalt forskningsnetværk, ENSA, der fokuserer på at forbedre planters næringsoptagelse for at reducere behovet for gødning. Netværket har netop modtaget en samlet bevilling på USD 35 mio. (237 mio. kr.) fra Bill & Melinda Gates Agricultural Innovations program, hvoraf godt USD 4 mio. (27 mio. kr.) går til Aarhus Universitet.
Lektor Kasper Røjkjær Andersen har fået tildelt et Carlsberg Foundation Young Researcher Fellowship i tre år til at studere, hvordan planter kommunikerer med mikroorganismer ved hjælp af receptorer og kalciumsignalafkodende proteiner ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.
Resultater offentliggjort i Science fra Aarhus Universitet, der beskriver, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober, er blevet udpeget af Ingeniøren som værende blandt de fem vigtigste resultater i Danmark i 2020.
