Hvad sker der med nanopartikler, når de sprøjtes ind i blodet for, for eksempel, at destruere tumorer? Med nye resultater offentliggjort i ACS Nano er forskere fra bl.a. MBG og iNANO nu klar til at tackle dette udfordrende spørgsmål ved hjælp af fostre fra zebrafisk som en ny undersøgelsesmodel inden for nanomedicin og nanotoksikologi.
Egenskaberne ved nanopartikler er bredt anerkendt, og de er blandt andet anvendt indenfor farmaci. Der er imidlertid behov for en dybere forståelse af de proteinlag, der samler sig på nanopartiklernes overflade, da disse proteinlag har stor indflydelse på partiklernes funktion. AU-forskere har udviklet en metode til mere effektive undersøgelser af proteinsammensætningen, som for nyligt er blevet offentliggjort i Nature Communications.
Har du nogensinde forestillet dig, at du kunne se gennem en levende organismes krop og observere det dynamiske samspil mellem celler og nanopartikler, der er injiceret i blodet? Dette er nu muligt, da brugen af transgene zebrafiskeembryoner giver en unik mulighed for dette ved såkaldt intravital mikroskopi.
Yuya Hayashi har fået tildelt 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden over de næste fem år til at starte sin egen forskningsgruppe ved Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet. Målet med hans forskning er at omdefinere vores forståelse af, hvordan livet fungerer gennem celle-til-celle kommunikation ved at studere såkaldte ekstracellulære vesikler, en dårligt karakteriseret familie af budbringere. Han vil bruge zebrafisk som en modelorganisme til visualisering af sådanne biologiske processer og en RNA-origami-teknologi til at manipulere samtalen mellem celler.
