Den proteinrige hestebønne er spået en stor fremtid som fødevare. Hovedudfordringen har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har kunnet karakteriseres. Og uden kendskab til genomet, kan man ikke forædle hestebønner med moderne metoder. Nu har forskere endelig afkodet det gigantiske genom, så det nu er muligt at forstå og udnytte den naturlige variation til at forbedre hestebønners landbrugs- og fødevaremæssige egenskaber.
Forskere fra Aarhus Universitet har nu defineret det receptorkompleks, der er afgørende for, at der igangsættes en symbiose mellem bakterier og bælgplanter. Opdagelserne er offentliggjort i Science, og her beskriver forskerne en ny teknik, der bruger nanobodies fra lamaer til at undersøge receptorkomplekser i planter. Til forskernes overraskelse kunne teknikken også identificere bygreceptorer med en lignende funktion, hvilket åbner et helt nyt perspektiv. Resultaterne gør det måske muligt at opbygge symbiosen i vigtige kornafgrøder og derved understøtte den grønne omstilling og sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden.
Forskere fra Aarhus Universitet har stået i spidsen for et team, der har opdaget en af måderne, hvorpå bælgplanter balancerer kvælstofoptagelse fra jorden med kvælstofoptagelse fra deres bakteriesymbionter. Studierne identificerer regulering af et vigtigt plantehormon, cytokinin, som central for denne balance. Disse nye resultater vil hjælpe med at udvikle bælgplanter, der er bedre til at binde kvælstof, hvorved brugen af kunstgødning kan reduceres.
Et internationalt team ledet af forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, hvordan plantereceptorer kan genkende specifikke kulhydrat-signaleringsmolekyler fra deres symbiotiske bakterier (kaldet symbionter). Denne evne gør det muligt for planten at vælge, hvilke kvælstoffikserende bakterier der får adgang til planternes rødder, hvor de omdanner kvælstof fra atmosfæren til plantetilgængeligt nitrogen.
Forskere fra Aarhus Universitet har nu opdaget, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober. Disse opsigtsvækkende resultater publiceret i Science er en stor milepæl for at nå det langsigtede mål om at overføre kvælstoffiksering til kornafgrøder for at begrænse behovet for forurenende kunstgødning.
Gennem mange år har forskere studeret, hvordan bælgplanter kan indgå i symbiose med kvælstoffikserende bakterier, så de kan vokse i kvælstoffattig jord uden tilførsel af kunstgødning. Nu har et forskerhold fundet et protein, der interagerer med receptorer i bælgplanter. Dermed er endnu et skridt taget til at finde ud af, hvorledes denne evne til symbiose hos bælgplanter kan overføres til andre afgrøder.
Bælgplanter er i stand til at vokse i kvælstoffattige jordarter på grund af deres evne til at indgå i symbiose med kvælstoffikserende bakterier. Der er stor interesse i at bruge viden om denne symbiose for kunne overføre denne til ikke-symbiotiske planter. Et internationalt forskerhold er nu kommet et skridt videre til at forstå denne komplekse biologiske proces.
Have- og stueplanter med hvide felter på bladene er så populære, at de bliver specielt udvalgt pga. dette. Et internationalt forskerhold har nu identificeret en ny mutation i planten japansk kællingetand, der resulterer i blade med hvide felter. Disse resultater kan få betydning for forædlingen af have- og stueplanter.
Et internationalt forskerhold forankret på Aarhus Universitet har opdaget, hvordan bælgplanter er i stand til at skelne nyttige og skadelige bakterier fra hinanden. Disse forskningsresultater giver en bedre forståelse for, hvordan planter, dyr og mennesker interagerer med bakterier i deres miljø og forsvarer sig mod skadelige infektioner. Denne viden kan få stor betydning for både fødevareforskning og lægevidenskaben.
Forskere fra Aarhus Universitet har i samarbejde med nationale og internationale eksperter afsløret nye grundlæggende træk i de biomolekylære interaktioner, der sætter planter i stand til at identificere og reagere hensigtsmæssigt på mikroorganismer. De nye resultater giver en bedre forståelse af de mekanismer, der styrer planters evne til at interagere med nyttige mikroorganismer og samtidig være modstandsdygtige over for sygdomsfremkaldende bakterier og svampe. Dette vil kunne få betydning for fremtidens bæredygtige landbrug, hvor sprøjtemidler i stigende grad søges erstattet med nyttige mikroorganismer.
Ny opdagelse af en simpel enkeltcelle-infektionsmekanisme kan fremme vores forståelse for, hvordan bælgplanter kontrollerer infektion med gavnlige bakterier, der omdanner atmosfærisk kvælstof til ammonium, som kan optages af planterne. Denne opdagelse kan betyde, at man på længere sigt vil være i stand til at udvikle et bæredygtigt landbrug med reduceret brug af kunstgødning.
Resultater offentliggjort i Science fra Aarhus Universitet, der beskriver, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober, er blevet udpeget af Ingeniøren som værende blandt de fem vigtigste resultater i Danmark i 2020.
For anden gang i sin karriere modtager professor Jens Stougaard fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet en ERC Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd til forskning i plantemolekylærbiologi. Bevillingen er på Euro 2,5 mio. (ca. 18,5 mio. kr.) og løber over fem år.
Hestebønner har et stort potentiale som proteinafgrøde, og forskere vil nu optimere dyrkningen af hestebønner for at erstatte importeret sojabønneprotein med lokalt produceret hestebønneprotein til dyrefoder og fødevareingredienser.
Bill Gates mødtes for nyligt med forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet for at diskutere bæredygtig anvendelse af biologisk kvælstoffiksering som bælgplanter bruger til at udnytte luftens indhold af kvælstofgas som kvælstofkilde.
H.M. Dronningen har udnævnt professor Jens Stougaard fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik til Ridder af Dannebrogordenen pr. 23. september 2016 som anerkendelse for hans flotte karriere.
For 30 år siden rejste han fra Danmark for at forske sammen med de bedste inden for sit felt. I dag kommer forskertalenter fra hele verden til Aarhus for at kickstarte deres karriere ved at arbejde sammen med ham.
Professor Jens Stougaard modtager Danmarks største individuelle forskerpris Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning på fem millioner kroner. Legatet, der bliver uddelt af VILLUM FONDEN, kan ikke søges.
Jens Stougaard er eneste forsker fra et dansk universitet blandt de 1% mest citerede inden for sit forskningsområde Plant & Animal Science. Han er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og direktør for Center for Kulhydrat Genkendelse og Signalering under Danmarks Grundforskningsfond.
Nyt forskningsprojekt finansieret af Bill & Melinda Gates Foundation skal bane vejen for en billig og bæredygtig løsning på nogle af Afrikas fødevareproblemer. Forskere fra Aarhus Universitet er med og forsøger at udvikle majs, der kan skabe sin egen gødning. På verdensplan er perspektivet en reduktion i brugen af kunstgødning og dermed i forureningen af miljøet.
