I et nyt, stort forskningsprojekt under Carlsbergfondets Semper Ardens program skal en forskningsgruppe ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, der forsker i bakterielle overlevelses- og forsvarsmekanismer, de næste fem år undersøge, om det er muligt at vende bakteriers naturlige immunsystemer imod dem selv som led i fremtidens antibiotikabehandling. Carlsbergfondet har givet en bevilling på 10 mio. kr. til professor Ditlev E. Brodersen til forskningsprojektet.
Svært nedbrydelige kemikalier som PFAS og pesticider kan have nyttige egenskaber i nogle sammenhænge, men også være voldsomt besværlige at fjerne for naturen efterfølgende. Nu har forskere fra Aarhus Universitet fundet ud af, at visse bakterier benytter et enzym, der fungerer som en molekylær nøddeknækker til at knuse de genvordige stoffer.
En gruppe undervisere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik går sammen med tidligere studerende om at udvikle undervisningen i strukturbiologi. Resultatet er en hel ny måde at undervise i computerfærdigheder, og den bliver godt modtaget af nye studerende.
Med ny indsigt i hvordan det genetiske værktøj CRISPR – der gør det muligt at redigere direkte i vores gener – opstod og har tilpasset sig, er man nu et skridt nærmere at forstå grundlaget for den konstante kamp for overlevelse, der finder sted overalt i naturen. Resultaterne kan bruges i fremtidens genteknologi.
Et forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet har vist, at bakterieceller producerer et specielt stressmolekyle, deler sig langsommere og dermed opsparer energi, når de udsættes for antibiotika. Den nye viden forventes at kunne danne grundlag for en helt ny type antibiotika.
Kogende mudderpøle på Island er hjemsted for en række simple, éncellede organismer, og nye forskningsresultater viser, at de også udgør en sand biologisk slagmark og fundament for et våbenkapløb af hidtil ukendt omfang. Den nye viden om kampen mellem levende organismer i de kogende sumpe giver os en langt bedre forståelse af, hvordan mikroorganismer overlever, når de udsættes for stress, hvilket i fremtiden vil kunne udnyttes til udvikling af nye lægemidler.
Et internationalt forskerhold har klarlagt en grundlæggende mekanisme, der er ansvarligt for stafylokokbakteriens håndtering af stress, når den udsættes for antibiotika. Det forventes, at forskningsresultaterne på sigt vil kunne bruges til at udvikle nye antibiotika, der omgår stressmekanismerne.
Bakterier udviser en ekstrem tilpasningsevne, der sætter dem i stand til at overleve under de mest ubarmhjertige forhold. Nye forskningsresultater produceret af danske og britiske forskere afslører nu de molekylære detaljer bag ét af bakteriernes hemmelige våben i kampen for overlevelse under meget næringsfattige og endog giftige forhold.
Ditlev Brodersens forskningsgruppe har fået et unikt indblik i, hvordan bakterier styrer mængden af giftstoffer i cellen. De nye resultater vil på sigt muliggøre nye former for behandling af bakterielle infektioner.
Et forskerhold under ledelse af lektor og ph.d. Ditlev E. Brodersen, har afsløret mekanismen bag en helt ny type antibiotika, der kan få stor betydning for fremtidens sygdomsbekæmpelse.
En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har fået et unikt indblik i, hvordan bakterier styrer mængden af giftstoffer i cellen. De nye resultater vil på sigt muliggøre nye former for behandling af bakterielle infektioner.
Ditlev Egeskov Brodersen er udnævnt til professor i strukturel mikrobiologi til at forske i mikroorganismers overlevelsesmekanismer ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet per 1. juni 2021.
Som én af de første i landet modtager lektor Ditlev E. Brodersen ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik en Hallas Møller Ascending Investigator-bevilling som led i Novo Nordisk Fondens Forskningslederprogram. Bevillingen, der er på 10 mio. kr., giver Ditlev Brodersens forskningsgruppe mulighed for at udforske mikrobers forsvarsmekanismer de næste fem år. Projektet udføres ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.
Lektor Ditlev Egeskov Brodersen ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik er blevet tildelt et prestigefyldt gæsteprofessorat i strukturbiologi og didaktik på ph.d.-niveau ved Università di Parma, Italien.
onsdag d. 11. juni 2014, offentliggøres en helt ny læringsplatform på AU under navnet curriculearn.dk. Platformen er udviklet af lektor Ditlev Egeskov Brodersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) og præsenteres torsdag eftermiddag for offentligheden på en workshop ved konferencen "Frontiers in Science Education" i Søauditorierne på AU.
Ditlev E. Brodersen modtager en bevilling på 5 mio. kr. fra AU IDEAS til et pilotcenter, der skal forske i mega-enzymer. Forskningen vil kunne danne basis for udviklingen af nye lægemidler.
To danske forskere - Ditlev Brodersen og Poul Nissen fra Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet - er i dag i Stockholm for at overvære overrækkelsen af Nobelprisen i Kemi 2009.
