Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskning i medierne

Nye forskningsresultater

Dennis tæmmede proteinet fra helvede på syv år

Efter syv års intens forskning er det lykkedes en århusiansk forskergruppe via et tværdisciplinært samarbejde at forstå, hvorfor en meget usædvanlig og udstrakt struktur er vigtig for funktionen af et essentielt protein fra det menneskelige immunforsvar. Den nye forskning åbner nye muligheder for at justere immunsystemets aktivitet op eller ned. Stimulering af immunsystemet er relevant f.eks. i forbindelse med behandling af kræft, mens dæmpning anvendes ved behandling af autoimmune sygdomme.

Tværfagligt aarhusiansk forskerteam opdager ny kontrolmekanisme i det medfødte immunsystem

Til trods for at vi har proteinet ITIH4 i store mængder i blodet, har dets funktion hidtil været ukendt. Nu har et team af forskere fra Institut for Biomedicin og Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved at kombinere mange forskellige teknikker opdaget, at ITIH4 hæmmer enzymer kaldet proteaser i det medfødte immunsystem og dette via en hidtil ukendt mekanisme. Forskningsresultaterne er netop publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Science Advances

Forskningsgennembrud åbner døren til forståelse af antistoffet, der udløser allergiske reaktioner

Et internationalt forskerteam har for første gang nogensinde beskrevet den overordnede struktur af et IgE-antistof, som er nøglemolekylet i allergiske sygdomme. Gennembruddet, som er foretaget via elektronmikroskopi, giver vigtig indsigt i allergiske reaktioners grundlæggende mekanismer og kan bane vejen for mere effektiv allergimedicin. Forskningsresultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Allergy.  


Et lille protein med mange anvendelsesmuligheder

Forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik samt Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet har i samarbejde udviklet og beskrevet et lama-antistof, som potentielt kan have stor betydning for fremtidens diagnosticering og behandling af bl.a. nyresygdomme.


Ny viden om immunsystemets gaspedal viser vej mod behandling af infektioner og cancer

Nye forskningsresultater giver en forbedret grundvidenskabelig forståelse for, hvorledes det medfødte immunsystem fungerer, hvilket blandt andet åbner op for nye muligheder for behandling af forskellige sygdomme.


En ny model for aktivering af immunsystemet

Ved at studere et stort protein (C1 proteinet) med røntgenstråling og elektronmikroskopi har forskere fra Aarhus Universitet gjort op med en gammel model for, hvorledes en vigtig del det medfødte immunforsvar aktiveres. Aktivering af C1 proteinet er en yderst vigtig mekanisme inden for immunologien, hvorfor de nye forskningsresultater også har et medicinsk potentiale.

Læs nyhedsartiklen.


Lægemidlet eculizumab fanget i aktion

Ved brug af røntgenstråling har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Alexion Pharmaceuticals, Inc., belyst, hvordan det antistof-baserede lægemiddel eculizumab forhindrer vores immunsystem i at ødelægge røde blodlegemer og væv i nyren.

Læs nyhedsartiklen


Nyt lægemiddel fra en spejlvendt verden afluret i Aarhus

Forskningsresultater fra Aarhus Universitet kan hjælpe med at udvikle medicin mod betændelsestilstande.

Læs nyhedsartiklen


Sådan bortskaffer immunsystemets celler mikroorganismer og sygt væv

Danske forskere har bestemt i atomare detaljer, hvorledes en vigtig mekanisme i immunforsvaret fungerer. Disse resultater kan danne grundlag for forbedrede lægemidler.

Læs nyhedsartiklen


Kædereaktion i menneskets immunforsvar fanget i krystaller

Et forskerteam fra Aarhus Universitet har afsløret detaljer i, hvordan en kædereaktion i menneskets immunforsvar starter. Med disse resultater håber forskerne at kunne afhjælpe lidelser forårsaget af uønsket aktivering af immunforsvaret.

Læs nyhedsartiklen.

Æresbevisninger, store forskningsbevillinger mv.


AU er med i nyt Øresund-Kattegat-Skagerak EU Life Science-netværk

Gregers Rom Andersen og Poul Nissen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, er med i et nyt treårigt EU-projekt for Øresund-Kattegat-Skagerak (ØKS)-området, der har fået en bevilling fra EU på 3,6 million Euro (ca. 27 mio. kr.).


Nyt initiativ skal fremme dansk hjerneforskning

Fem af Danmarks stærkeste forskere i strukturbiologi skal sammen arbejde på at forstå hjernens funktion og sygdomme. Initiativet hedder BRAINSTRUC og er støttet af Lundbeckfonden med op til 60 mio. kr. over en 5-årig periode.

Læs artiklen.


Årets underviser

Gregers Rom Andersen er tildelt prisen som årets underviser 2014 på, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Læs nyhedsartiklen.


Ny professor med fokus på immunforsvaret

Gregers Rom Andersen er blevet udnævnt til professor i strukturbiologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Læs nyhedsartiklen.


15 millioner til nyt membrancenter ved Aarhus Universitet

En gruppe forskere ved AU har fået bevilget 15 millioner kroner til at oprette et nyt forskningscenter, hvor kroppens membranproteiner skal undersøges. Følgende forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik er med i centret: Gregers Rom Andersen, Rune Hartmann, Lene Niemann Nejsum, Poul Nissen, Claus Oxvig og Lea Thøgersen.

Læs nyhedsartiklen.


Stor international anerkendelse af Gregers Rom Andersen

Gregers Rom Andersen har opnået stor international anerkendelse ved valget som medlem af den europæiske molekylærbiologiske organisation EMBO (the European Molecular Biology Organization). Valget til EMBO er begrundet i Gregers Rom Andersens fremragende forskning inden for strukturbestemmelse af proteiner.

Læs nyhedsartiklen.


Stor international anerkendelse af Gregers Rom Andersen

Gregers Rom Andersen, Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet, har modtaget det prestigefyldte Hallas-Møller stipendium på 11 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til støtte for projektet: Strukturelle studier af komplement C5 og C5a receptorer med henblik på inhibitor-udvikling..


Sensationel international anerkendelse af studerende fra Molekylærbiologisk Institut

Forskere verden over drømmer om at få bare én artikel i Nature eller Science, da disse to tidsskrifter er de mest anerkendte og prestigefyldte tidsskrifter i verden blandt forskere inden for naturvidenskab. Men en dansk ph.d.-studerende har nu opnået noget helt uhørt inden for forskning. Inden for to dage, 23.-24. august 2006, har Christian Brix Folsted Andersen fra Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet, fået sine forskningsresultater publiceret i begge tidsskrifter, og der er vel at mærke tale om to forskellige projekter uden relation til hinanden. Dertil kommer, at Christian har opnået disse resultater, mens han var studerende.

Læs mere.