Årets underviser og studenterunderviser 2015 blev kåret ved Institut for Molekylærbiologi og Genetiks Årsmøde torsdag d. 4. juni 2015.
MBG's studenterråds (MoGenS) har stået for indsamling af stemmer hos de studerende.
Lene Niemann Nejsum
er tildelt prisen som
årets underviser 2015 på
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
for sin undervisning i Molekylær Cellebiologi
Begrundelse for tildelingen fra MoGenS:
Lene har været en dygtig og exceptionel velforberedt forelæser, hvilket bl.a. ses i, at hun kan tænde for en video, vende ryggen til og stadig forklare præcist, hvad der sker uden at se tilbage. Som underviser i ”Molekylær Cellebiologi” betyder det, at hun også har undervist til teoretiske øvelser, hvor hun har været god til konkretisere problemstillinger og simplificere svære begreber på en pædagogisk måde uden at oversimplificere dem. Hun er uden tvivl engageret i sin undervisning, og har fuldt ud fortjent at vinde prisen.
Britt R. Ardal
er tildelt prisen som
årets studenterunderviser 2015 på
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
for sin undervisning i Almen Biokemi
Begrundelse for tildelingen fra MoGenS:
Britt har vist sig at være et forbillede for de studerende, som hun har undervist i ”Almen biokemi”. Hun har været en tålmodig samt velforberedt underviser, og er der spørgsmål hun ikke kan besvare på undervisningsdagen, følger hun op på det. Desuden har de studerende været glade for hendes opfordringer til at huske på at forkæle dem selv i den stressende eksamensperiode. Til slut har de studerende været taknemlige for hendes hjælp i form af aminosyrepuslespil og farverige hjælpeark. Alt i alt har Britt været en instruktor, som har formidlet det faglige på en god og underholdende måde, men også været på et godt socialt plan med de studerende.