Troya Therapeutics er et nyligt etableret spin-out udsprunget af forskning fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Virksomheden fokuserer på at mindske bivirkningerne ved kræftbehandling gennem immunterapi, med det formål at forbedre eksisterende behandlingsmetoder og åbne muligheder for nye lægemidler. Teknologien har potentiale til at blive anvendt i forbindelse med forskellige behandlingsformer, og de kommende år skal der rejses finansiering, så forskningen kan modnes yderligere.
I det hidtil mest detaljerede studie af et moseligs mave- og tarmindhold kan danske forskere nu give opskriften på, hvad Tollundmanden indtog under sit sidste måltid for 2400 år siden. Det bestod af fisk og en byggrød med hørfrø og frø fra ukrudtsplanten bleg pileurt - og så brændte maden desuden en smule på.
Professor Jan J. Enghild kan med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 15 mio. kr. forfølge sin vision om at etablere en ’state-of-the-art’-platform inden for biologisk massespektroskopi.
Man har længe kendt til de faktorer, som styrer blodets koagulation. Ny forskning viser, at den sidste faktor – Faktor XIII, som stabiliserer sårdannelsen – spiller en langt mere kompliceret rolle end hidtil troet.
Dette spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet nu under stor international opmærksomhed fundet svaret på.
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en nemmere metode til at koble DNA til proteiner. Metoden kan potentielt styrke arbejdet inden for diagnosticering af sygdomme.
En nyligt offentliggjort undersøgelse foretaget af forskere fra Aarhus Universitet giver den hidtil mest omfattende analyse af protein-sammensætningen i fordøjelsesvæsken hos den kødædende plante Venus-fluefanger, samt en væsentlig bedre viden om fordøjelsen af byttedyr i disse planter. Den store datamængde, som er genereret i studiet, vil kunne danne grundlag for mange nye undersøgelser af kødædende planter og dermed øge vores forståelse af disse fascinerende planter. Desuden vil de unikke fordøjelsesenzymer, der er blevet identificeret ved denne undersøgelse, muligvis kunne inspirere enzymindustrien i deres søgen efter enzymer med nye biokemiske egenskaber.
Forandringer i proteiners struktur kan medføre forskellige sygdomme såsom Alzheimers, type 2 diabetes og hornhinde-dystrofi (uklarheder i hornhinden). Et forskerhold fra Aarhus Universitet har nu afsløret, hvordan et bestemt protein kan skade celler. Resultaterne vil på længere sigt kunne bruges til at udvikle medicin til at behandle hornhinde-dystrofi.
Ved analyser af hornhinden er en forskergruppe ved Aarhus Universitet nået et skridt nærmere en komplet beskrivelse af hornhindens proteome, og dermed hvilke proteiner der opretholder hornhindens balance - kaldet homeostase. Med denne information kan forskerne få indsigt i de grundlæggende molekylære mekanismer som er aktive i raske og sygdomsramte hornhinder, og forhåbentlig bane vejen for helbredelse af hornhindesygdomme.
Med det nye udstyr, håber forskerne i samarbejde med Århus Universitetshospital at verificere resultaterne fra nogle af de tidligere projekter samt at identificere nye biomarkører på et tidligt stadium af af lunge-, æggestok-, og prostatakræft.
Forskere fra AU deltager i et nyt nationalt projekt, der skal sikre, at proteinforskere får adgang til det nyeste, avancerede udstyr. Målet er at bevare Danmarks førende position inden for proteinforskningen og at styrke infrastrukturen og teknologiudviklingen.
Forskning vil gøre det muligt at erstatte animalske proteiner med kartoffelprotein udvundet i forbindelse med produktion af kartoffelmel. Således udnyttes kartoflerne bedre og bidrager til en mere bæredygtig bespisning af verdens stadigt større befolkning.
