Nyheder

Hestebønnen er en bæredygtig proteinkilde (foto: Frederick Stoddard, University of Helsinki)

06.07.2021 | Forskning

Gammel gåde er løst: Danske forskere har opdaget, hvordan hestebønnen kan gøres sikker at spise for alle

For 400 millioner mennesker kan det være farligt at spise store mængder hestebønner, fordi de indeholder stoffet vicin. Det begrænser udbredelsen af hestebønnen som bæredygtig proteinkilde. Men nu har forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet opdaget, hvordan det problematiske stof i hestebønner bliver til, og det baner vejen for…

Lektor Ebbe S. Andersen har modtaget den danske polymerpris - ATV | Elastyrenprisen 2021. Formand for prisudvalget Niels Chr. Nielsen overrakte ligeledes prisen til lektor Anders Egede Daugaard (DTU). Foto: Tom Jersø

22.06.2021 | Priser

Ebbe Sloth Andersen hædret af Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Lektor Ebbe S. Andersen er blevet tildelt den danske polymerpris, Elastyrenprisen 2021, for sin internationale anerkendelse og banebrydende forskning i biopolymere, herunder RNA-origami. Prisen uddeles af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).

Poul Nissen får den store Anders Jahre Pris 2021 for sin forskning i membranproteiner. Foto: Lisbeth Heilesen

10.06.2021 | Priser

Professor Poul Nissen får Anders Jahres store medicinske pris 2021

En af Nordens mest prestigefulde forskningspriser, Anders Jahre Prisen, går til professor Poul Nissen fra Aarhus Universitet. Poul Nissen tildeles prisen for sin forskning i proteiners transport ud og ind af celler. Det er viden, som har stor betydning for at forstå sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og psykiatriske lidelser.

Nye studier viser nu, hvordan to meget vigtige typer P-type ATPaser har tilpasset sig forskellige substrater og fysiske miljøer, og på den måde indgår i cellers centrale processer for at opretholde liv. Figur: Sara Basse Hansen.

09.06.2021 | Forskning

Ion- og lipidtransportører har fundet deres egen niche

For at en celle kan overleve kræves det, at en række funktioner ved cellemembranen opretholdes korrekt. Ion- og lipidpumperne kaldet P-type ATPases er med til at skabe denne balance ved at transportere substrater hen over membranen, og de har udviklet sig til forskellige typer, der tager sig af specifikke substrater inden for forskellige områder.…

En kunstnerisk gengivelse af RNA polymerase, der folder RNA-origami-stilladser med to proteiner. Øverst til højre et færdigt stillads med proteiner markeret med farverne gul og cyan. Figur: Cody Geary
Oversigt over nogle af RNA-origami-strukturer designet i den aktuelle undersøgelse sammenlignet med et bakterielt ribosom (grå). RNA-origami-strukturer er farvet af de elementer, de består af: 180 graders langdistance-interaktioner (lilla), 120 graders langdistance-interaktioner (mørkegrøn), tetraloops (gule) og svalehale-kryds (mørkeblå). Centerstrukturer stillads aptamerer (grøn og orange) og fluorescerende proteiner (cyan og gul). Figur: Cody Geary og Ebbe S. Andersen.
Design og karakterisering af RNA origami strukturer. RNA-tegninger, atommodeller og sekvenser er designet på computeren. En DNA-skabelon syntetiseres og transskriberes og foldes derefter af en RNA-polymerase. RNA-strukturen er karakteriseret ved mikroskopiteknikker. Figur: Cody Geary

01.06.2021 | Forskning

Større og bedre RNA-stilladser til at organisere proteiner

Forskere fra Aarhus Universitet og Caltech har udviklet en metode til at bygge meget større stilladser af RNA, end man hidtil har troet muligt – om end stadig i nanostørrelse – ved hjælp af RNA-origami. Metoden bygger på ny software, som forskerne har gjort tilgængelig online, så også andre forskere kan bruge den til f.eks. at udvikle biosensorer,…

Ditlev Egeskov Brodersen (foto: Lisbeth Heilesen)

18.05.2021 | Navne

Ditlev Egeskov Brodersen er udnævnt til professor i strukturel mikrobiologi

Ditlev Egeskov Brodersen er udnævnt til professor i strukturel mikrobiologi til at forske i mikroorganismers overlevelsesmekanismer ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet per 1. juni 2021.

Inden længe drager Alessandra Zarantonello til Paris og Henrik Pedersen til Boston for at bygge videre på deres forskning med komplementsystemet, som er en del af det medfødte immunsystem. De skifter dog fuldstændigt gear fra at arbejde med atomer og ligninger til nu at arbejde med levende dyr (foto: Lisbeth Heilesen).

05.05.2021 | Bevilling

To postdocs får unik chance for at forske på Sorbonne Université og Harvard Medical School

Alessandra Zarantonello og Henrik Pedersen, der er postdocs ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, får nu en enestående chance at forske ved de prestigefyldte forskningsinstitutioner Sorbonne Université i Paris og Harvard Medical School i Boston med bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond og Lundbeckfonden.

19.04.2021 | Bevilling

Andrii Bugai modtager det prestigefyldte Marie Skłodowska-Curie stipendium

Postdoc Andrii Bugai fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet modtager det prestigefyldte Marie Skłodowska-Curie Individual Fellowship til at undersøge, hvordan vores celler sorterer ikke-funktionelle RNA'er fra funktionelle.

Erik Østergaard Jensen (foto: Lisbeth Heilesen)

26.03.2021 | Navne

Erik Østergaard Jensen fortsætter som institutleder ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Lektor og institutleder Erik Østergaard Jensen er pr. 1. juni 2021 blevet genansat for yderligere tre år som leder af Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) – en stilling han har udfyldt siden 2004.

Jørgen Kjems (tv) fra iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, og Morten Venø fra AU spinout-firmaet OMIICS er partnere i et nyt EU-konsortium, PRIME, som arbejder på at udvikle biologiske nano-implantater, der kan hjælpe patienter med epilepsi ved hjælp af naturligt forekommende signalstoffer. Foto: Anne Færch Nielsen.

11.03.2021 | Forskning, Videnudveksling

Udvikling af biologiske nano-implantater mod epileptiske anfald

Epilepsi er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme, og epileptiske anfald medfører stor gene for patienterne. Desværre er der lige nu begrænsede muligheder for at forhindre sådanne anfald. Jørgen Kjems fra iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, og AU spinout-firmaet OMIICS er partnere i et nyt EU-konsortium, PRIME, som…

Med afdækning af den tredimensionelle struktur af glycin-transportøren GlyT1 er et internationalt forskerhold nu kommet et stort skridt nærmere på at forstå reguleringen af glycin i hjernen. Resultaterne åbner muligheder for at finde effektive lægemidler, der hæmmer GlyT1-funktionen, hvilket kan få stor betydning for behandling af skizofreni og andre psykiske lidelser. Figure: Azadeh Shahsavar

04.03.2021 | Forskning, Videnudveksling

Strukturbestemmelse af glycintransportøren GlyT1 viser nye veje i udvikling af psykiatriske lægemidler

Glycin kan stimulere eller hæmme neuroner i hjernen og derved kontrollere komplekse funktioner. Med afdækning af den tredimensionelle struktur af glycin-transportøren GlyT1 er et internationalt forskerhold nu kommet et stort skridt nærmere på at forstå reguleringen af glycin i hjernen. Disse resultater, der er offentliggjort i Nature,…

Thibaud Dieudonné (foto: Lisbeth Heilesen)

25.02.2021 | Bevilling

Thibaud Dieudonné modtager det prestigefyldte Marie Skłodowska-Curie stipendium

Postdoc Thibaud Dieudonné fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet modtager det meget prestigefyldte Marie Skłodowska-Curie Individual Fellowship til at undersøge, hvordan en human lipidtransport er forbundet med en sjælden arvelig leversygdom.

For beskrive strukturen af properdin oligomerer anvendte forskerne to uafhængige teknikker. I panelerne med mørk baggrund ses properdin-molekylet som et lyst trekantet molekyle med et ”øje” i hvert hjørne. Dette billede blev opnået med elektronmikroskopi. I panelerne med lys baggrund vises de tilsvarende resultater opnået med småvinkelspredning. Resultaterne fra de to uafhængige teknikker passer overraskende godt med hinanden. Figur: Dennis Vestergaard Pedersen og Gregers Rom Andersen

17.02.2021 | Forskning

Dennis tæmmede proteinet fra helvede på syv år

Efter syv års intens forskning er det lykkedes en århusiansk forskergruppe via et tværdisciplinært samarbejde at forstå, hvorfor en meget usædvanlig og udstrakt struktur er vigtig for funktionen af et essentielt protein fra det menneskelige immunforsvar. Den nye forskning åbner nye muligheder for at justere immunsystemets aktivitet op eller ned.…

Lundbeckfonden giver hjerneforskningscentret DANDRITE på Aarhus Universitet forskningsmidler frem til 2028. Foto: Colourbox

10.02.2021 | Bevilling

75 mio. kr. til dansk hjerneforskning i Aarhus

Lundbeckfonden giver hjerneforskningscentret DANDRITE på Aarhus Universitet forskningsmidler på 75 mio. kr. Pengene udbetales i perioden frem til 2028, og skal primært bruges til at rekruttere fem nye DANDRITE-gruppeledere med individuelle forskningsprogrammer inden for neurovidenskab.

Forskere fra Aarhus Universitet har opdatet, at proteinet ITIH4 hæmmer enzymer kaldet proteaser i det medfødte immunsystem via en hidtil ukendt mekanisme. Figur: Rasmus Kjeldsen Jensen.

26.01.2021 | Forskning

Tværfagligt aarhusiansk forskerteam opdager ny kontrolmekanisme i det medfødte immunsystem

Til trods for at vi har proteinet ITIH4 i store mængder i blodet, har dets funktion hidtil været ukendt. Nu har et team af forskere fra Institut for Biomedicin og Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved at kombinere mange forskellige teknikker opdaget, at ITIH4 hæmmer enzymer kaldet proteaser i det medfødte immunsystem og dette via en hidtil…

Hestebønne (foto: Marcin Nadzieja, MBG, AU)
Hestebønneplante (foto: Marcin Nadzieja, MBG, AU)

25.01.2021 | Forskning, Videnudveksling

Forskere vil forbedre udbytte og proteinkvalitet i hestebønner

Med en bevilling på 15 mio. kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) – der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – vil danske forskere og forædlere sammen udvikle nye hestebønnesorter, der kan anvendes i foder som en lokalt dyrket og bæredygtig erstatning for importeret sojaprotein.

Konsortiet, BOUNDLESS, har modtaget 14,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Konsortiet består af Frans Mulder, Lene N. Nejsum og Magnus Kjærgaard fra Aarhus Universitet samt Siewert Jan Marrink fra University of Groningen (NL). (Fotos: private)

18.01.2021 | Bevilling

Nyt tværfagligt konsortium ved AU vil undersøge membranfrie organeller

Magnus Kjærgaard er med i et nyt konsortium, BOUNDLESS, ledet af Frans Mulder og finansieret af det tværfaglige synergiprogram fra Novo Nordisk Fonden. Med bevillingen på 14,4 mio. kr. vil konsortiet undersøge, hvordan membranfrie organeller styrer vigtige biologiske processer.

LysM-receptorerne på ydersiden af rodceller fra bælgplanten japansk kællingetand afgør, om skadelige eller gavnlige mikrober fra jorden genkendes af planten. Strukturen for den symbiotiske receptor LYK3 og sammenligning med immun kitinreceptoren CERK6 hjalp forskerne til at kortlæge vigtige elementer for genkendelse (figur: Kasper Røjkjær Andersen)

05.01.2021 | Forskning

Videnskabens Top-5: Signalmolekyler er nøglen til mindre brug af kunstgødning

Resultater offentliggjort i Science fra Aarhus Universitet, der beskriver, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober, er blevet udpeget af Ingeniøren som værende blandt de fem vigtigste resultater i Danmark i 2020.

RNA polymerase II (RNAPII) påbegynder transskriptionen fra et stort antal forskellige områder i det menneskelige genom. Det er dog kun en brøkdel af disse områder, der udgør gener og derfor giver ophav til dannelse af funktionelt RNA. ‘Integrator’-komplekset afslutter som udgangspunkt RNAPII transskriptionen kort efter denne er påbegyndt (øverst). Dette kan dog undgås, hvis der forefindes specifikke ’gen-definerende’ elementer, der tillader, at RNAPII omstilles til produktiv transskriptions-elongering (nederst). I sidstnævnte tilfælde kan transskriptionen fortsætte mange tusinder basepar og bliver typisk afsluttet af et proteinkompleks kaldet ‘Cleavage & Polyadenylation Complex’, der genkender en særlig termineringssekvens i genomet (nederst, rød boks). I førstnævnte tilfælde bliver det dannede korte RNA almindeligvis nedbrudt med det samme af ‘RNA exosomet’, mens snRNAer udgør et særtilfælde idet de er stabile og funktionelle. Figur: Søren Lykkke-Andersen.

31.12.2020 | Forskning

Proteinkompleks fungerer som skytsenzym imod skadelige biprodukter i cellerne

Danske og tyske forskere har ved fælles indsats karakteriseret en cellulær aktivitet, der beskytter vores celler imod nogle af genekspressionens potentielt skadelige biprodukter. Denne aktivitet er muligvis afgørende for flercellede organismers evne til at opretholde et robust ’evolutionsreservoir’ af RNA.

Lotte Victoria W. Stagsted (øverst) og Milena Timcenko Tronsgaard

21.12.2020 | Priser

Lotte V.W. Stagsted og Milena T. Tronsgaard modtager Kjeld Marcker PhD Award 2020

Hvert år uddeler Institut for Molekylærbiologi og Genetik en eller flere PhD Awards til ph.d.-studerende, der har forsvaret deres ph.d. i det forløbne år, som har ydet en exceptionel indsats.

Jørgen Kjems er en af deltagerne i ODIN projekterne (foto: Screen dump fra video)

15.12.2020 | Forskning, Videnudveksling

Aarhus Universitet og industrien starter fem åbne forskningsprojekter, der skal bane vejen for nye lægemidler

Jørgen Kjems og Daniel Otzen fra MBG/iNANO deltager i et af de første fem forskningsprojekter i Open Discovery Innovation Network (ODIN), som tager fat på fem globale helbredsproblemer: nyresygdomme, åreforkalkning, tyktarmskræft, ikke-alkoholisk fedtlever og neurologiske sygdomme. I projekterne samarbejder forskere fra Aarhus Universitet og…

Bjørn Panyella Pedersen (foto: Anders Trærup, Aarhus Universitet)

09.12.2020 | Bevilling

Bjørn Panyella Pedersen får prestigefyldt bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd

Lektor Bjørn Panyella Pedersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet modtager et ERC Consolidator Grant fra Det Europæiske Forskningsråd til forskning inden for plantevækst. Bevillingen er på EUR 2,0 mio. (ca. 15 mio. kr.) og løber over fem år.

Nyheder

Nyheder

Interne nyhedsbreve

MBG på Twitter

MBG på LinkedIn