Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

En kogende svovlsump på Island, hvor <em>Sulfolobus</em>  trives. Sådan kunne landskabet have set ud, da livet opstod på jorden for ca. 3.5 mia. år siden (Colourbox).

25.11.2020 | Forskning

Ny indsigt i hvordan CRISPR-immunsystemet opstod

Med ny indsigt i hvordan det genetiske værktøj CRISPR – der gør det muligt at redigere direkte i vores gener – opstod og har tilpasset sig, er man nu et skridt nærmere at forstå grundlaget for den konstante kamp for overlevelse, der finder sted overalt i naturen. Resultaterne kan bruges i fremtidens genteknologi.

Figur: Christian Kroun Damgaard
Venstre side: Under normal differentiering induceres circZNF827 og sørger for at holde nervecellespecifikke gener på helt rette ekspressionsniveau. Dette gøres ved at ansamle et transskriptionskompleks bestående af ZNF827 (grønne ovaler “827”) and hnRNP K/-L (blå firkanter “K” og “L”). Dette kompleks hæmmer transskriptionen af adskillige neuronale gener, herunder Nerve Growth Factor Receptor (NGFR). Figur: Christian Kroun Damgaard og Anne Kruse Hollensen.

12.11.2020 | Forskning

Cirkulært RNA-molekyle ansamler et proteinkompleks og kontrollerer nervecelleudvikling

Under en screening af de såkaldte cirkulære RNA-molekyler har danske forskere identificeret et cirkulært RNA, der overraskende bremser dannelsen af nerveceller. Opdagelserne bidrager til forståelsen af de mekanismer, der styrer nervecellers udvikling med potentiel betydning for neurodegenerative sygdomme.

Forskningen er udført i et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital: Forreste række ses de to førsteforfattere af den videnskabelige artikel i <em>EMBO Reports</em> (fra venstre): Louise Dalskov og Michelle Møhlenberg. Bagerst (fra venstre): Hans Jürgen Hoffmann, Christian Kanstrup Holm og Rune Hartmann. Foto: Lisbeth Heilesen.

28.10.2020 | Forskning

Hvorfor er nogle personer symptomfri ved smitte med COVID-19?

Immunceller i lungerne er vigtige for immunsystemets genkendelse og bekæmpelse af virusser. Virusset der giver COVID-19 bliver dog ikke genkendt af disse celler, da det formentligt skjuler sit arvemateriale, og derfor aktiveres cellernes immunforsvar heller ikke imod virusset. Dette kan være med til at forklare, hvorfor COVID-19 kan optræde hos…

Poul Nissen (th) og hans kollegaer sigter mod at etablere en infrastruktur for Cryo-Electron Tomography (ICE-T), der vil blive indlejret i den danske nationale Cryo-EM facilitet – EMBION, hvor cryo-CLEM og high-end cryo-TEM'er er tilgængelige. Fra venstre: Thomas Boesen og Gregers Rom Andersen. Foto: Lisbeth Heilesen
Titan Krios2 under installering på EMBION-anlægget vil være afgørende for workflowet i ICE-T. Foto: Thomas Boesen

09.10.2020 | Bevilling

CryoEM faciliteten EMBION modtager 13,3 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til stort udstyr

Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden vil hovedansøger Poul Nissen og kolleger fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik og iNANO samt samarbejdspartnere på Institut for Biomedicin og Institut for Ingeniørvidenskab være i stand til at etablere en infrastruktur til Cryo-Electron Tomography (ICE-T), der ligeledes vil blive stillet til rådighed…

Pseudofarvet elektronmikrograf, der viser nanopartikler, der cirkulerer i blodbanen sammen med røde blodlegemer (rødbrune), og de der er opfanget i endotelceller, der ligger i blodkaret (gule) (Figur: Yuya Hayashi).
Fluorescensmærket 70 nm SiO2-nanopartikler blev injiceret i blodbanen i tre dage gamle transgene zebrafiskembryoner og levende afbildet tre min. efter injektionen. Billedet viser de to testede tilstande: kontrolnanopartikler med en skal af endogene proteiner (orange) og nanopartikler med en præformet skal af føtalt bovint serum (FBS) proteiner (blå) og yderligere endogene proteiner. Kontrolnanopartiklerne fanges hurtigt op af makrofager, mens nanopartiklerne med en ikke-selvbiologisk identitet effektivt opfanges af af scavenger endotelceller. (Billede: Yuya Hayashi. Tilpasset fra Mohammad-Beigi et al. (2020) ACS Nano. Copyright 2020 American Chemical Society)
Hossein Mohammad-Beigi fra iNANO (til venstre) og Yuya Hayashi fra MBG samarbejder om at besvare mangeårige spørgsmål inden for bionanovidenskab ved hjælp af en zebrafiskmodel (Foto: Hoda Eskandari).

30.09.2020 | Forskning

Fostre fra zebrafisk hjælper med at vise, hvad der sker med nanopartikler i blodet

Hvad sker der med nanopartikler, når de sprøjtes ind i blodet for, for eksempel, at destruere tumorer? Med nye resultater offentliggjort i ACS Nano er forskere fra Aarhus Universitet nu klar til at tackle dette udfordrende spørgsmål ved hjælp af fostre fra zebrafisk som en ny undersøgelsesmodel inden for nanomedicin og nanotoksikologi.

En dansk forskergruppe viser i Nature Communications, hvordan de har udviklet en ny tilgang til hurtigere, men mere dybdegående undersøgelse af corona-proteinlaget, som påvirker nanopartiklers funktion. Billedet skematiserer en nanopartikel dækket af corona-proteiner. (Grafik: Nature Comm 11, Article no. 4535 (2020))

25.09.2020 | Forskning

AU-forskere bidrager til forståelsen af corona-proteiner på nanopartikler

Egenskaberne ved nanopartikler er bredt anerkendt, og de er blandt andet anvendt indenfor farmaci. Der er imidlertid behov for en dybere forståelse af de proteinlag, der samler sig på nanopartiklernes overflade, da disse proteinlag har stor indflydelse på partiklernes funktion. AU-forskere har udviklet en metode til mere effektive undersøgelser af…

Et dansk forskerhold har i <em>Nature Communications</em> beskrevet, hvordan et velbeskrevet cirkulært RNA-molekyle, som man mente var kræftfremkaldende, alligevel ikke findes  i kræftcellerne.

21.09.2020 | Forskning

Kendt RNA-molekyle findes alligevel ikke i kræftceller

Et såkaldt cirkulært RNA-molekyle, som man mente var kræftfremkaldende, findes alligevel i ikke i kræftceller. Et dansk forskerhold har offentliggjort de nye resultater i Nature Communications.

Organoid-3 ©Agnieszka Rybak Wolf, MDCLifeTime

09.09.2020 | Forskning

Internationalt initiativ vil forbedre sundhedsvæsenet gennem cellebaseret medicin

Forskningsinitiativet LifeTime repræsenterer mere end 50 europæiske universiteter, herunder Aarhus Universitet. En ny Perspective-artikel i Nature, med Jørgen Kjems fra iNANO og MBG som medforfatter, skitserer LifeTimes vision om, hvordan man kan revolutionere sundhedsvæsenet gennem personlig, cellebaseret interceptiv medicin.

Tinna V. Stevnsner (foto: Lisbeth Heilesen, AU)

24.08.2020 | Navne

Tinna V. Stevnsner er udnævnt til professor i alderdomsforskning

Tinna Stevnsner er udnævnt til professor i alderdomsforskning (aldring) ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet fra 1. september 2020.

Magnus Kjærgaard (tv) og Mateusz Dyla udfordrer en af hjørnestenene i biokemien, Michaelis-Menten ligningen, idet de viser, at mange enzymer i signaleringsveje er uafhængige af mængden af deres substrater, fordi substratet er fysisk forbundet med enzymet. Foto: Mateusz Dyla.

19.08.2020 | Forskning

Molekylærbiologer udfordrer kendt biokemisk ligning

Forskere fra Aarhus Universitet udfordrer en af hjørnestenene i biokemien, Michaelis-Menten ligningen. De viser, at mange enzymer i signaleringsveje er uafhængige af mængden af deres substrater, fordi substratet er fysisk forbundet med enzymet. Med disse resultater bliver det måske en dag muligt at udvikle lægemidler målrettet mod forbindelsen…

Forskere har nu opdaget, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober. Resultaterne er publiceret i <em>Science</em>. Figur: Christina Krönauer og Damiano Lironi.

06.08.2020 | Forskning

Forskere opdager, hvordan planter kan skelne gavnlige mikrober fra skadelige

Forskere fra Aarhus Universitet har nu opdaget, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober. Disse opsigtsvækkende resultater publiceret i Science er en stor milepæl for at nå det langsigtede mål om at overføre kvælstoffiksering til kornafgrøder for at begrænse behovet for…

Foto: Colourbox

04.08.2020 | Forskning

Covid-19-patienter kan reddes ved at dæmpe immunsystemet

Immunsystemet beskytter mennesker mod angreb fra udefrakommende fjender som bakterier og virus, men nogle gange bliver kampen mod de ydre fjender så voldsom, at det har døden til følge. Når mennesker rammes af COVID-19, bremser immunsystemet spredning af virus ved at bremse celledeling. Ny forskning viser, at det betyder, at lungerne ikke kan…

Forskning i EPS-receptorer er stadig i sin spæde begyndelse, og det bliver spændende at se, hvordan den nye viden kan bruges og dens potentielle betydning for at anvende mikroorganismer i et bæredygtigt landbrug. Figur: Kasper Røjkjær Andersen.

30.07.2020 | Forskning

Forskere opdager en ny og unik klasse af kulhydratreceptorer

Et internationalt forskerhold ledet af Aarhus Universitet har som de første bestemt krystalstrukturen af en exopolysakkaridreceptor. De nye resultater giver et indblik i, hvordan planter og mikrober kommunikerer – en viden som på længere sigt kan danne basis for et mere bæredygtigt landbrug, hvor mikrober spiller en større rolle.

Virofight vil udvikle skaldannende nanopartikler, der omslutter og neutraliserer vira. (Ill.: Hendrik Dietz, Technical University of Munich)
Virofight støttes af the European Union’s Horizon 2020 funding program med 3,88 million Euro.

13.07.2020 | Bevilling

Nyt forskningssamarbejde vil udvikle nanoskaller der indkapsler og bekæmper viruspartikler

Professor Jørgen Kjems og konsortiet Virofight har modtaget støtte fra EU's FET-OPEN-program til fremme af ny antiviral behandling. I stedet for at ramme virusproteiner eller enzymer med små molekyler - som ved traditionelle antivirale midler - vil Virofight-projektet udvikle DNA-baserede nanoskaller, der kan indkapsle og neutralisere hele…

Ebbe S. Andersen modtager 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden (Foto: Lars Kruse, AU Foto)
Forskere fra Andersen Lab for Biomolekylær Design, der udviklede den RNA-baserede teknologiplatform (Foto: Nestor Sampedro)

03.07.2020 | Bevilling

10 mio. kr. til udvikling af nanoskala-samlebånd til bioteknologisk produktion

Ebbe S. Andersen tildeles 10 mio. kr. i form af en Ascending Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fondens forskningslederprogram. Forskningsprojektet sigter mod at bruge nyligt udviklede RNA-nanoteknologibaserede samlebånd, sensorer og nanorobotter til at forbedre biokemiske reaktioner i celler. Det potentielle resultat vil være forbedrede…

Jørgen Kjems (tv) og Morten T. Venø beskriver i en artikel i PNAS, hvordan mængden af det såkaldte 'ikke-kodende' RNA ændrer sig under epileptiske anfald. forfatterne håber, at den store mængde ny data kan fungere som en ressource til fremtidige studier af epilepsi (foto: Anne Færch Nielsen)

25.06.2020 | Forskning, Videnudveksling

Store datasæt afslører små RNA-molekyler med en rolle i epilepsi

En ny artikel fra Jørgen Kjems' gruppe ved iNANO og MBG beskriver, hvordan mængden af det såkaldte 'ikke-kodende' RNA ændrer sig under epileptiske anfald. Forskerne fandt også ud af, at de ved at blokere specifikke molekyler kaldet mikroRNA'er kan mindske antallet af epileptiske anfald i en musemodel. Opdagelsen giver håb om, at disse…

Joseph A. Lyons modtager 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden (foto: Lisbeth Heilesen)

16.06.2020 | Bevilling

Joseph Lyons modtager 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at studere cellemembraner

Joseph A. Lyons er en af de ni talentfulde forskere, der i 2020 bliver Lundbeckfonden fellow. Og den bevilling, der følger med udnævnelsen, gør det muligt for ham at etablere sin helt egen forskningsgruppe og hellige sig forskningen de næste fem år ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik/DANDRITE, Aarhus Universitet.

Hans Henrik Gad (tv) og Rune Hartmann har sammen med forskere fra The Crick Institute i England offentliggjort resultater i Science, der beskriver, hvordan et immunrespons forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser såsom influenza og SARS-CoV-2. Foto: Lisbeth Heilesen

11.06.2020 | Forskning

Signalstof, som potentiel kan bruges til behandling mod COVID-19, har også negative effekter

Det er svært at føre en krig uden at nogle kommer til skade, og dette gælder også, når vores immunforsvar skal nedkæmpe virale infektioner, såsom influenza og COVID-19. Forskning udført at et team fra The Crick Institute og Aarhus Universitet beskriver, hvordan et immunrespons forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser…

En projektgruppe fra Aarhus Universitet og Fida Biosystems vil anvende avancerede mikrofluid teknikker i deres søgen efter stoffer, som kan blokere kontakten mellem SARS-CoV-2 virus og receptorer på humane celler. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse (Grafik af Daniel Otzen)
Daniel Otzen står i spidsen af et projektsamarbejde med 3,8 mio. fra Innovationsfonden til bekæmpelse af COVID-19. Foto: Jesper Rais, AU

02.06.2020 | Bevilling

Nyligt etableret samarbejde modtager bevilling til bekæmpelse af COVID-19

Daniel Otzen og hans samarbejdspartnere Jørgen Kjems og Victoria Birkedal fra Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) og firmaet Fida Biosystems har modtaget 3,8 mio. kr. fra Innovationsfonden til udvikling af et screeningssystem, der kan identificere stoffer, som er i stand til at bekæmpe COVID-19.

18.05.2020 | Bevilling

Øgede midler til forskning i mekanismerne bag kolesteroloptag

Med en bevilling på 6.181.260 kr. fra Det Frie Forskningsråd får Bjørn Panyella Pedersen nu bedre muligheder for at øge forskningsindsatsen til at få en bedre forståelse af mekanismerne bag kolesteroloptag.

18.05.2020 | Bevilling

Over 23 mio. kr. til forskere fra MBG fra Det Frie Forskningsråd

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) - Natur og Univers - bevilger 23,4 mio. kr. til syv forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Et intravital mikroskopibillede, der viser blodkar, makrofager og nanopartikler. Er du interesseret i, hvordan de bevæger sig i realtid? Se filmen, der vises nederst i ​​denne artikel (Billede: Yuya Hayashi)
Zebrafiskembryoer som en ny forskningsmodel til in vivo-billeddannelse og screening af nanomaterialer. Transgene linjer med en celletypespecifik fluorescerende proteinreporter giver os mulighed for at studere den dynamiske adfærd af f.eks. makrofager, og hvordan indsprøjtede nanomaterialer fjernes fra blodomløbet i en levende organisme. Transmissionselektronmikroskopi kan komplementere realtidsobservationerne ved visualisering af disse processer på nanoskalaen. Begge billeddannelsesmetoder er tilgængelige på Aarhus Universitet. (Billede: Yuya Hayashi. Tilpasset fra Hayashi et al. (2020) ACS Nano. Copyright 2020 American Chemical Society)

13.05.2020 | Forskning

Zebrafisk lader dig se nanopartiklers skæbne i den levende organisme

Har du nogensinde forestillet dig, at du kunne se gennem en levende organismes krop og observere det dynamiske samspil mellem celler og nanopartikler, der er injiceret i blodet? Dette er nu muligt, da brugen af transgene zebrafiskeembryoner giver en unik mulighed for dette ved såkaldt intravital mikroskopi.

Viser resultater 1 til 22 ud af 450

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste