Med programmet ”Molecules to Ecosystems” sigter Europas førende biovidenskabelige forskningslaboratorium EMBL at koble den traditionelle molekylærbiologiske forskning til globale dagsordener om klima, biodiversitet og økosystemer. For at programmet skal lykkes, er det nødvendigt at få forskere fra forskellige faglige discipliner til at arbejde sammen. Programmet og dets betydning for dansk forskning bliver præsenteret ved et symposium på Aarhus Universitet den 3.-4. november 2022.

En britisk virksomhed har stillet deres kommercielle faciliteter til rådighed for danske plantemolekylærbiologer, så de kan lave en større undersøgelse af kvælstoffikserende jordbakterier ved hjælp af avanceret udstyr for at vurdere egnetheden af disse stammer som fremtidige inokulanter til hestebønner. Hestebønner har et højt proteinindhold, og forskerne sigter mod at erstatte importerede planteproteiner med lokalt producerede hestebønner.

Danske forskere har udviklet en ny og hurtigere teknologi, der kan bane vejen for en ikke-invasiv og meget tidlig diagnosticering af en lang række sygdomme hos mennesker, som vil gøre det muligt at behandle disse med et bedre resultat.

Nye værktøjer til analyse af planterødder kan hjælpe til med at omstille landbrugsproduktionen i Europa for at sikre fødevaresikkerhed ved tilpasning til klimaændringer. Et netværk med 22 partnere baseret i Europa og Afrika har fået en bevilling på EUR 6.4 til at udvikle nye plantesorter tilpasset de fremtidige klimaændringer.

Lektor Simona Radutoiu fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet er kommet i fornemt selskab, idet hun er blevet valgt som medlem af den europæiske molekylærbiologiske organisation EMBO (the European Molecular Biology Organization), der optager exceptionelle forskere inden for life science.

Ian Max Møller og Simona Radutoiu fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet hjælper med at omlægge ikonisk lærebog i plantevidenskab mod løsningsbaseret læring.

Få mennesker har haft større indflydelse på videnskaben end Charles Darwin. Hans forskning på Galápagos-øerne og hans teorier om evolution er velkendte, men mange er sikkert ikke klar over hans store indflydelse på planteforskningen. Nu har et internationalt forskerhold taget et stort skridt mod at forklare en central observation, der alt sammen startede med Darwin.

Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde plastik, der produceres hvert år. Der må findes en løsning, mener professor Daniel Otzen, som med 57 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Challenge Programme nu kan åbne et center for plastikforskning ved Aarhus Universitet.

Proteinet ATP8B1 er afgørende for korrekt udskillelse af galdesyre i leveren, og mutationer af ATP8B1 er forbundet med alvorlige leversygdomme. Funktionelle studier og bestemmelsen af den tredimensionelle struktur af proteinet afslører nu, at ATP8B1 aktivitet er reguleret gennem dets N- og C-terminale segmenter og af såkaldte fosfoinositide lipider. Resultaterne bidrager til forståelsen af, hvordan aktiviteten af ATP8B1 reguleres og kan åbne op for nye muligheder for udvikling af lægemidler.

Ph.d.-studerende fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, der har deltaget i internationale konferencer i Tyskland og Grækenland, har af miljøhensyn valgt at tage toget, selv om det medførte en betydeligt længere rejsetid.