Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

For beskrive strukturen af properdin oligomerer anvendte forskerne to uafhængige teknikker. I panelerne med mørk baggrund ses properdin-molekylet som et lyst trekantet molekyle med et ”øje” i hvert hjørne. Dette billede blev opnået med elektronmikroskopi. I panelerne med lys baggrund vises de tilsvarende resultater opnået med småvinkelspredning. Resultaterne fra de to uafhængige teknikker passer overraskende godt med hinanden. Figur: Dennis Vestergaard Pedersen og Gregers Rom Andersen

17.02.2021 | Forskning

Dennis tæmmede proteinet fra helvede på syv år

Efter syv års intens forskning er det lykkedes en århusiansk forskergruppe via et tværdisciplinært samarbejde at forstå, hvorfor en meget usædvanlig og udstrakt struktur er vigtig for funktionen af et essentielt protein fra det menneskelige immunforsvar. Den nye forskning åbner nye muligheder for at justere immunsystemets aktivitet op eller ned.…

Lundbeckfonden giver hjerneforskningscentret DANDRITE på Aarhus Universitet forskningsmidler frem til 2028. Foto: Colourbox

10.02.2021 | Bevilling

75 mio. kr. til dansk hjerneforskning i Aarhus

Lundbeckfonden giver hjerneforskningscentret DANDRITE på Aarhus Universitet forskningsmidler på 75 mio. kr. Pengene udbetales i perioden frem til 2028, og skal primært bruges til at rekruttere fem nye DANDRITE-gruppeledere med individuelle forskningsprogrammer inden for neurovidenskab.

Forskere fra Aarhus Universitet har opdatet, at proteinet ITIH4 hæmmer enzymer kaldet proteaser i det medfødte immunsystem via en hidtil ukendt mekanisme. Figur: Rasmus Kjeldsen Jensen.

26.01.2021 | Forskning

Tværfagligt aarhusiansk forskerteam opdager ny kontrolmekanisme i det medfødte immunsystem

Til trods for at vi har proteinet ITIH4 i store mængder i blodet, har dets funktion hidtil været ukendt. Nu har et team af forskere fra Institut for Biomedicin og Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved at kombinere mange forskellige teknikker opdaget, at ITIH4 hæmmer enzymer kaldet proteaser i det medfødte immunsystem og dette via en hidtil…

Hestebønne (foto: Marcin Nadzieja, MBG, AU)
Hestebønneplante (foto: Marcin Nadzieja, MBG, AU)

25.01.2021 | Forskning, Videnudveksling

Forskere vil forbedre udbytte og proteinkvalitet i hestebønner

Med en bevilling på 15 mio. kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) – der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – vil danske forskere og forædlere sammen udvikle nye hestebønnesorter, der kan anvendes i foder som en lokalt dyrket og bæredygtig erstatning for importeret sojaprotein.

Konsortiet, BOUNDLESS, har modtaget 14,4 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Konsortiet består af Frans Mulder, Lene N. Nejsum og Magnus Kjærgaard fra Aarhus Universitet samt Siewert Jan Marrink fra University of Groningen (NL). (Fotos: private)

18.01.2021 | Bevilling

Nyt tværfagligt konsortium ved AU vil undersøge membranfrie organeller

Magnus Kjærgaard er med i et nyt konsortium, BOUNDLESS, ledet af Frans Mulder og finansieret af det tværfaglige synergiprogram fra Novo Nordisk Fonden. Med bevillingen på 14,4 mio. kr. vil konsortiet undersøge, hvordan membranfrie organeller styrer vigtige biologiske processer.

LysM-receptorerne på ydersiden af rodceller fra bælgplanten japansk kællingetand afgør, om skadelige eller gavnlige mikrober fra jorden genkendes af planten. Strukturen for den symbiotiske receptor LYK3 og sammenligning med immun kitinreceptoren CERK6 hjalp forskerne til at kortlæge vigtige elementer for genkendelse (figur: Kasper Røjkjær Andersen)

05.01.2021 | Forskning

Videnskabens Top-5: Signalmolekyler er nøglen til mindre brug af kunstgødning

Resultater offentliggjort i Science fra Aarhus Universitet, der beskriver, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober, er blevet udpeget af Ingeniøren som værende blandt de fem vigtigste resultater i Danmark i 2020.

RNA polymerase II (RNAPII) påbegynder transskriptionen fra et stort antal forskellige områder i det menneskelige genom. Det er dog kun en brøkdel af disse områder, der udgør gener og derfor giver ophav til dannelse af funktionelt RNA. ‘Integrator’-komplekset afslutter som udgangspunkt RNAPII transskriptionen kort efter denne er påbegyndt (øverst). Dette kan dog undgås, hvis der forefindes specifikke ’gen-definerende’ elementer, der tillader, at RNAPII omstilles til produktiv transskriptions-elongering (nederst). I sidstnævnte tilfælde kan transskriptionen fortsætte mange tusinder basepar og bliver typisk afsluttet af et proteinkompleks kaldet ‘Cleavage & Polyadenylation Complex’, der genkender en særlig termineringssekvens i genomet (nederst, rød boks). I førstnævnte tilfælde bliver det dannede korte RNA almindeligvis nedbrudt med det samme af ‘RNA exosomet’, mens snRNAer udgør et særtilfælde idet de er stabile og funktionelle. Figur:  Søren Lykkke-Andersen.

31.12.2020 | Forskning

Proteinkompleks fungerer som skytsenzym imod skadelige biprodukter i cellerne

Danske og tyske forskere har ved fælles indsats karakteriseret en cellulær aktivitet, der beskytter vores celler imod nogle af genekspressionens potentielt skadelige biprodukter. Denne aktivitet er muligvis afgørende for flercellede organismers evne til at opretholde et robust ’evolutionsreservoir’ af RNA.

Lotte Victoria W. Stagsted (øverst) og Milena Timcenko Tronsgaard

21.12.2020 | Priser

Lotte V.W. Stagsted og Milena T. Tronsgaard modtager Kjeld Marcker PhD Award 2020

Hvert år uddeler Institut for Molekylærbiologi og Genetik en eller flere PhD Awards til ph.d.-studerende, der har forsvaret deres ph.d. i det forløbne år, som har ydet en exceptionel indsats.

Jørgen Kjems er en af deltagerne i ODIN projekterne (foto: Screen dump fra video)

15.12.2020 | Forskning, Videnudveksling

Aarhus Universitet og industrien starter fem åbne forskningsprojekter, der skal bane vejen for nye lægemidler

Jørgen Kjems og Daniel Otzen fra MBG/iNANO deltager i et af de første fem forskningsprojekter i Open Discovery Innovation Network (ODIN), som tager fat på fem globale helbredsproblemer: nyresygdomme, åreforkalkning, tyktarmskræft, ikke-alkoholisk fedtlever og neurologiske sygdomme. I projekterne samarbejder forskere fra Aarhus Universitet og…

Bjørn Panyella Pedersen (foto: Anders Trærup, Aarhus Universitet)

09.12.2020 | Bevilling

Bjørn Panyella Pedersen får prestigefyldt bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd

Lektor Bjørn Panyella Pedersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet modtager et ERC Consolidator Grant fra Det Europæiske Forskningsråd til forskning inden for plantevækst. Bevillingen er på EUR 2,0 mio. (ca. 15 mio. kr.) og løber over fem år.

Gennem hele bagedysten har dommerne været imponerede over Mads Eg Andersens opfindsomhed. Her er han i gang med sin vinderkage i finalen. Foto: Conny Kaalund O'Carrol

09.12.2020 | Priser, Videnudveksling

Videnskabeligt nørderi sikrede AU-studerende sejren i Den store bagedyst

Hvilket stof er en bagedyst-vinder lavet af? Lige dele ufortyndet bageglæde og videnskabelig nysgerrighed er opskriften for Mads Eg Andersen, som studerer molekylærbiologi på Aarhus Universitet. Han har draget nytte af sin videnskabelige tilgang gennem hele sæsonen af Den store bagedyst på DR, og hans perfektionerede chokoladearbejde sikrede ham…

En kogende svovlsump på Island, hvor <em>Sulfolobus</em>  trives. Sådan kunne landskabet have set ud, da livet opstod på jorden for ca. 3.5 mia. år siden (Colourbox).

25.11.2020 | Forskning

Ny indsigt i hvordan CRISPR-immunsystemet opstod

Med ny indsigt i hvordan det genetiske værktøj CRISPR – der gør det muligt at redigere direkte i vores gener – opstod og har tilpasset sig, er man nu et skridt nærmere at forstå grundlaget for den konstante kamp for overlevelse, der finder sted overalt i naturen. Resultaterne kan bruges i fremtidens genteknologi.

Figur: Christian Kroun Damgaard
Venstre side: Under normal differentiering induceres circZNF827 og sørger for at holde nervecellespecifikke gener på helt rette ekspressionsniveau. Dette gøres ved at ansamle et transskriptionskompleks bestående af ZNF827 (grønne ovaler “827”) and hnRNP K/-L (blå firkanter “K” og “L”). Dette kompleks hæmmer transskriptionen af adskillige neuronale gener, herunder Nerve Growth Factor Receptor (NGFR). Figur: Christian Kroun Damgaard og Anne Kruse Hollensen.

12.11.2020 | Forskning

Cirkulært RNA-molekyle ansamler et proteinkompleks og kontrollerer nervecelleudvikling

Under en screening af de såkaldte cirkulære RNA-molekyler har danske forskere identificeret et cirkulært RNA, der overraskende bremser dannelsen af nerveceller. Opdagelserne bidrager til forståelsen af de mekanismer, der styrer nervecellers udvikling med potentiel betydning for neurodegenerative sygdomme.

Forskningen er udført i et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital: Forreste række ses de to førsteforfattere af den videnskabelige artikel i <em>EMBO Reports</em> (fra venstre): Louise Dalskov og Michelle Møhlenberg. Bagerst (fra venstre): Hans Jürgen Hoffmann, Christian Kanstrup Holm og Rune Hartmann. Foto: Lisbeth Heilesen.

28.10.2020 | Forskning

Hvorfor er nogle personer symptomfri ved smitte med COVID-19?

Immunceller i lungerne er vigtige for immunsystemets genkendelse og bekæmpelse af virusser. Virusset der giver COVID-19 bliver dog ikke genkendt af disse celler, da det formentligt skjuler sit arvemateriale, og derfor aktiveres cellernes immunforsvar heller ikke imod virusset. Dette kan være med til at forklare, hvorfor COVID-19 kan optræde hos…

Poul Nissen (th) og hans kollegaer sigter mod at etablere en infrastruktur for Cryo-Electron Tomography (ICE-T), der vil blive indlejret i den danske nationale Cryo-EM facilitet – EMBION, hvor cryo-CLEM og high-end cryo-TEM'er er tilgængelige. Fra venstre: Thomas Boesen og Gregers Rom Andersen. Foto: Lisbeth Heilesen
Titan Krios2 under installering på EMBION-anlægget vil være afgørende for workflowet i ICE-T. Foto: Thomas Boesen

09.10.2020 | Bevilling

CryoEM faciliteten EMBION modtager 13,3 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til stort udstyr

Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden vil hovedansøger Poul Nissen og kolleger fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik og iNANO samt samarbejdspartnere på Institut for Biomedicin og Institut for Ingeniørvidenskab være i stand til at etablere en infrastruktur til Cryo-Electron Tomography (ICE-T), der ligeledes vil blive stillet til rådighed…

Pseudofarvet elektronmikrograf, der viser nanopartikler, der cirkulerer i blodbanen sammen med røde blodlegemer (rødbrune), og de der er opfanget i endotelceller, der ligger i blodkaret (gule) (Figur: Yuya Hayashi).
Fluorescensmærket 70 nm SiO2-nanopartikler blev injiceret i blodbanen i tre dage gamle transgene zebrafiskembryoner og levende afbildet tre min. efter injektionen. Billedet viser de to testede tilstande: kontrolnanopartikler med en skal af endogene proteiner (orange) og nanopartikler med en præformet skal af føtalt bovint serum (FBS) proteiner (blå) og yderligere endogene proteiner. Kontrolnanopartiklerne fanges hurtigt op af makrofager, mens nanopartiklerne med en ikke-selvbiologisk identitet effektivt opfanges af af scavenger endotelceller. (Billede: Yuya Hayashi. Tilpasset fra Mohammad-Beigi et al. (2020) ACS Nano. Copyright 2020 American Chemical Society)
Hossein Mohammad-Beigi fra iNANO (til venstre) og Yuya Hayashi fra MBG samarbejder om at besvare mangeårige spørgsmål inden for bionanovidenskab ved hjælp af en zebrafiskmodel (Foto: Hoda Eskandari).

30.09.2020 | Forskning

Fostre fra zebrafisk hjælper med at vise, hvad der sker med nanopartikler i blodet

Hvad sker der med nanopartikler, når de sprøjtes ind i blodet for, for eksempel, at destruere tumorer? Med nye resultater offentliggjort i ACS Nano er forskere fra Aarhus Universitet nu klar til at tackle dette udfordrende spørgsmål ved hjælp af fostre fra zebrafisk som en ny undersøgelsesmodel inden for nanomedicin og nanotoksikologi.

En dansk forskergruppe viser i Nature Communications, hvordan de har udviklet en ny tilgang til hurtigere, men mere dybdegående undersøgelse af corona-proteinlaget, som påvirker nanopartiklers funktion. Billedet skematiserer en nanopartikel dækket af corona-proteiner. (Grafik: Nature Comm 11, Article no. 4535 (2020))

25.09.2020 | Forskning

AU-forskere bidrager til forståelsen af corona-proteiner på nanopartikler

Egenskaberne ved nanopartikler er bredt anerkendt, og de er blandt andet anvendt indenfor farmaci. Der er imidlertid behov for en dybere forståelse af de proteinlag, der samler sig på nanopartiklernes overflade, da disse proteinlag har stor indflydelse på partiklernes funktion. AU-forskere har udviklet en metode til mere effektive undersøgelser af…

Et dansk forskerhold har i <em>Nature Communications</em> beskrevet, hvordan et velbeskrevet cirkulært RNA-molekyle, som man mente var kræftfremkaldende, alligevel ikke findes  i kræftcellerne.

21.09.2020 | Forskning

Kendt RNA-molekyle findes alligevel ikke i kræftceller

Et såkaldt cirkulært RNA-molekyle, som man mente var kræftfremkaldende, findes alligevel i ikke i kræftceller. Et dansk forskerhold har offentliggjort de nye resultater i Nature Communications.

Organoid-3 ©Agnieszka Rybak Wolf, MDCLifeTime

09.09.2020 | Forskning

Internationalt initiativ vil forbedre sundhedsvæsenet gennem cellebaseret medicin

Forskningsinitiativet LifeTime repræsenterer mere end 50 europæiske universiteter, herunder Aarhus Universitet. En ny Perspective-artikel i Nature, med Jørgen Kjems fra iNANO og MBG som medforfatter, skitserer LifeTimes vision om, hvordan man kan revolutionere sundhedsvæsenet gennem personlig, cellebaseret interceptiv medicin.

Tinna V. Stevnsner (foto: Lisbeth Heilesen, AU)

24.08.2020 | Navne

Tinna V. Stevnsner er udnævnt til professor i alderdomsforskning

Tinna Stevnsner er udnævnt til professor i alderdomsforskning (aldring) ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet fra 1. september 2020.

Magnus Kjærgaard (tv) og Mateusz Dyla udfordrer en af hjørnestenene i biokemien, Michaelis-Menten ligningen, idet de viser, at mange enzymer i signaleringsveje er uafhængige af mængden af deres substrater, fordi substratet er fysisk forbundet med enzymet. Foto: Mateusz Dyla.

19.08.2020 | Forskning

Molekylærbiologer udfordrer kendt biokemisk ligning

Forskere fra Aarhus Universitet udfordrer en af hjørnestenene i biokemien, Michaelis-Menten ligningen. De viser, at mange enzymer i signaleringsveje er uafhængige af mængden af deres substrater, fordi substratet er fysisk forbundet med enzymet. Med disse resultater bliver det måske en dag muligt at udvikle lægemidler målrettet mod forbindelsen…

Forskere har nu opdaget, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober. Resultaterne er publiceret i <em>Science</em>. Figur: Christina Krönauer og Damiano Lironi.

06.08.2020 | Forskning

Forskere opdager, hvordan planter kan skelne gavnlige mikrober fra skadelige

Forskere fra Aarhus Universitet har nu opdaget, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober. Disse opsigtsvækkende resultater publiceret i Science er en stor milepæl for at nå det langsigtede mål om at overføre kvælstoffiksering til kornafgrøder for at begrænse behovet for…

Viser resultater 1 til 22 ud af 460

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste