Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

Almindelig gåsemad (Arabidopisis thaliana) (til venstre) og japansk kællingetand (Lotus japonicus) (til højre). Foto: Ke Tao og Niels Sandal.

17.09.2021 | Forskning

Opdagelse af bakteriers tilpasning til rødderne af deres favorit plantevært kan hjælpe med at forbedre bæredygtig plantevækst

Et forskerhold fra Danmark og Tyskland har opdaget, at bakterier som lever i planterødder er tilpasset deres værtsarter, hvilket giver dem konkurrencefordele, når de skal invadere eksisterende bakteriesamfund i deres oprindelige vært. Denne opdagelse kan vise, hvordan man identificerer og forbedrer bakterieblandinger som vækstfremmere…

Det danske forskerhold bag artiklen i <em>Nature</em> (fra venstre): Louise Dalskov, Ninna Ahlmann Frederiksen, Rune Hartmann, Andreas Holleufer & Hans Henrik Gad - alle fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Foto: Lisbeth Heilesen.

19.08.2021 | Forskning

Bananfluer kan bane vejen for bedre forståelse af menneskers immunforsvar

Menneskekroppens forsøg på at udrydde indtrængne virusser kan i sidste ende gå hen at blive fatalt. Ser man f.eks. på den nuværende Covid-19 pandemi, er det i mange tilfælde hyperinflammation og en ukontrollerbar immunrespons – kaldet cytokinstorm – grundet virusinfektionen, der slår patienterne ihjel. Måske kan en dybere forståelse af bananfluers…

Eksempler på intronretention-hændelser i circRNA'er og deres frekvens- og længdefordeling
Fra venstre: Adjunkt Karim Rahimi og Adjunkt Daniel Dupont (Foto: Anne Færch Nielsen)
Fra venstre: Professor Jørgen Kjems og CEO for Omiics Morten Venø (Foto: Anne Færch Nielsen)

13.08.2021 | Forskning, Videnudveksling

Ny sekventeringsmetode afslører kompleksiteten af cirkulære RNA-molekyler i hjernen

Jørgen Kjems' forskningsgruppe beskriver i en artikel i Nature Communications, hvordan de har udviklet en ny metode til at bestemme sekvensen af en klasse af RNA-molekyler kaldet cirkulært RNA (circRNA). Undersøgelser i hjerneprøver fra mennesker og mus viser, at circRNAer findes i mange forskellige versioner, og at en særlig klasse af…

For at undersøge hvordan poly(A)-haler fremstilles, skabte forskere betingelser, hvor mRNA'er blev fanget i kernen for at forhindre, at cytoplasmatiske enzymer forkortede deres poly(A)-haler. Længderne af disse haler blev derefter bestemt ved hjælp af såkaldt Nanopore direkte RNA sekventering. Syntese af poly(A)-halerne blev også rekonstrueret i et reagensglas så forskerne kunne undersøge detaljer i længdekontrolprocesserne i et isoleret system. Dette afslørede tre nedbrydningsveje til at afslutte syntesen af mRNA poly (A)-haler, hvoraf to er afhængige af, at de poly (A)-bindende proteiner (PABP'er) Nab2p og Pab1p er til stede. Hver mekanisme producerer forskellige poly (A)-halelængder. Figur: Matti Turtola

12.08.2021 | Forskning

Tre-lags kontrol af mRNA-haler

Forskere fra Aarhus, Cambridge og Warszawa har i et fælles forskningsprojekt karakteriseret, hvordan de vigtige mRNA poly(A)-haler syntetiseres i bagegær. Undersøgelsen afslører overlappende mekanismer, der styrer poly(A)-halens længde og hermed sikrer stabiliteten af cellens genekspression.

Fra venstre: Lektor Simon Glerup, adjunkt Camilla Gustafsen, postdoc Joachim Vilstrup, lektor Peder Madsen og lektor Sune Skeldal - alle fra Aarhus Universitet - står bag biotek-virksomheden Muna Therapeutics, der har skaffet 450 millioner kroner fra store internationale investeringsfonde. Forskningen fra Simon Glerups gruppe på Institut for Biomedicin kredser især om frontotemporal demens og proteinet progranulin. Foto: Muna Therapeutics

11.08.2021 | Bevilling

AU-baseret biotekfirma henter 450 mio. kr. fra internationale fonde

Forskning fra Aarhus Universitet har udviklet sig til firmaet Muna Therapeutics, som netop har fået én af danmarkshistoriens største biotek-investeringer. Firmaet henter knap en halv milliard fra internationale fonde til at udvikle lægemidler mod demenssygdomme.

Tollundmanden. Museum Silkeborg.
A) Fragment af bygkerne; B) sand; C) forkullet madskorpe; D) spids ende af hørfrø fundet i Tollundmandens tarmindhold. Foto: Peter Steen Henriksen, Nationalmuseet.
Parasitæg fundet i Tollundmandens tarmindhold. a) Æg fra piskeorm, b) æg fra spolorm, c) æg fra bændelorm. Foto: Renée Enevold, Moesgaard Museum.
Tv. det originale honningglas med indholdet fra Tollundmandens tyktarm. Før da de nye undersøgelser skulle udføres, blev det overført til en mere sikker beholder (th.). Foto: Museum Silkeborg.
De ti ingredienser, der vægtmæssigt udgjorde den største del af Tollundmandens sidste måltid (bortset fra fisken, som ikke er inkluderet her). De enkelte ingredienser er her vist i Museum Silkeborgs nye udstilling om Tollundmanden i en mængde, som svarer til det, der oprindeligt var i de 260 ml materiale fra tyktarmen. 1) Byg, 2) bleg pileurt, 3) hør, 4) snerlepileurt, 5) sand, 6) sæd-dodder, 7) hvidmelet gåsefod, 8) spergelfrø, 9) hanekro, 10) agerstedmoderblomst (på skeen længst nede i højre hjørne). Foto: Museum Silkeborg.
Det delvist nedbrudte tarmhold set under mikroskop. Foto: Peter Steen Henriksen, Nationalmuseet.
Moderne bygmark med pileurt. Selv i dag vokser pileurt som ukrudt op markerne. Foto: Peter Steen Henriksen, Nationalmuseet.

07.08.2021 | Forskning

Forskere har fundet opskriften på Tollundmandens sidste måltid

I det hidtil mest detaljerede studie af et moseligs mave- og tarmindhold kan danske forskere nu give opskriften på, hvad Tollundmanden indtog under sit sidste måltid for 2400 år siden. Det bestod af fisk og en byggrød med hørfrø og frø fra ukrudtsplanten bleg pileurt - og så brændte maden desuden en smule på.

Hestebønnen er en bæredygtig proteinkilde (foto: Frederick Stoddard, University of Helsinki)

06.07.2021 | Forskning

Gammel gåde er løst: Danske forskere har opdaget, hvordan hestebønnen kan gøres sikker at spise for alle

For 400 millioner mennesker kan det være farligt at spise store mængder hestebønner, fordi de indeholder stoffet vicin. Det begrænser udbredelsen af hestebønnen som bæredygtig proteinkilde. Men nu har forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet opdaget, hvordan det problematiske stof i hestebønner bliver til, og det baner vejen for…

Lektor Ebbe S. Andersen har modtaget den danske polymerpris - ATV | Elastyrenprisen 2021. Formand for prisudvalget Niels Chr. Nielsen overrakte ligeledes prisen til lektor Anders Egede Daugaard (DTU). Foto: Tom Jersø

22.06.2021 | Priser

Ebbe Sloth Andersen hædret af Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Lektor Ebbe S. Andersen er blevet tildelt den danske polymerpris, Elastyrenprisen 2021, for sin internationale anerkendelse og banebrydende forskning i biopolymere, herunder RNA-origami. Prisen uddeles af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).

Poul Nissen får den store Anders Jahre Pris 2021 for sin forskning i membranproteiner. Foto: Lisbeth Heilesen

10.06.2021 | Priser

Professor Poul Nissen får Anders Jahres store medicinske pris 2021

En af Nordens mest prestigefulde forskningspriser, Anders Jahre Prisen, går til professor Poul Nissen fra Aarhus Universitet. Poul Nissen tildeles prisen for sin forskning i proteiners transport ud og ind af celler. Det er viden, som har stor betydning for at forstå sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og psykiatriske lidelser.

Nye studier viser nu, hvordan to meget vigtige typer P-type ATPaser har tilpasset sig forskellige substrater og fysiske miljøer, og på den måde indgår i cellers centrale processer for at opretholde liv. Figur: Sara Basse Hansen.

09.06.2021 | Forskning

Ion- og lipidtransportører har fundet deres egen niche

For at en celle kan overleve kræves det, at en række funktioner ved cellemembranen opretholdes korrekt. Ion- og lipidpumperne kaldet P-type ATPases er med til at skabe denne balance ved at transportere substrater hen over membranen, og de har udviklet sig til forskellige typer, der tager sig af specifikke substrater inden for forskellige områder.…

En kunstnerisk gengivelse af RNA polymerase, der folder RNA-origami-stilladser med to proteiner. Øverst til højre et færdigt stillads med proteiner markeret med farverne gul og cyan. Figur: Cody Geary
Oversigt over nogle af RNA-origami-strukturer designet i den aktuelle undersøgelse sammenlignet med et bakterielt ribosom (grå). RNA-origami-strukturer er farvet af de elementer, de består af: 180 graders langdistance-interaktioner (lilla), 120 graders langdistance-interaktioner (mørkegrøn), tetraloops (gule) og svalehale-kryds (mørkeblå). Centerstrukturer stillads aptamerer (grøn og orange) og fluorescerende proteiner (cyan og gul). Figur: Cody Geary og Ebbe S. Andersen.
Design og karakterisering af RNA origami strukturer. RNA-tegninger, atommodeller og sekvenser er designet på computeren. En DNA-skabelon syntetiseres og transskriberes og foldes derefter af en RNA-polymerase. RNA-strukturen er karakteriseret ved mikroskopiteknikker. Figur: Cody Geary

01.06.2021 | Forskning

Større og bedre RNA-stilladser til at organisere proteiner

Forskere fra Aarhus Universitet og Caltech har udviklet en metode til at bygge meget større stilladser af RNA, end man hidtil har troet muligt – om end stadig i nanostørrelse – ved hjælp af RNA-origami. Metoden bygger på ny software, som forskerne har gjort tilgængelig online, så også andre forskere kan bruge den til f.eks. at udvikle biosensorer,…

Ditlev Egeskov Brodersen (foto: Lisbeth Heilesen)

18.05.2021 | Navne

Ditlev Egeskov Brodersen er udnævnt til professor i strukturel mikrobiologi

Ditlev Egeskov Brodersen er udnævnt til professor i strukturel mikrobiologi til at forske i mikroorganismers overlevelsesmekanismer ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet per 1. juni 2021.

Inden længe drager Alessandra Zarantonello til Paris og Henrik Pedersen til Boston for at bygge videre på deres forskning med komplementsystemet, som er en del af det medfødte immunsystem. De skifter dog fuldstændigt gear fra at arbejde med atomer og ligninger til nu at arbejde med levende dyr (foto: Lisbeth Heilesen).

05.05.2021 | Bevilling

To postdocs får unik chance for at forske på Sorbonne Université og Harvard Medical School

Alessandra Zarantonello og Henrik Pedersen, der er postdocs ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, får nu en enestående chance at forske ved de prestigefyldte forskningsinstitutioner Sorbonne Université i Paris og Harvard Medical School i Boston med bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond og Lundbeckfonden.

Andrii Bugai (foto: Lisbeth Heilesen)

19.04.2021 | Bevilling

Andrii Bugai modtager det prestigefyldte Marie Skłodowska-Curie stipendium

Postdoc Andrii Bugai fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet modtager det prestigefyldte Marie Skłodowska-Curie Individual Fellowship til at undersøge, hvordan vores celler sorterer ikke-funktionelle RNA'er fra funktionelle.

Erik Østergaard Jensen (foto: Lisbeth Heilesen)

26.03.2021 | Navne

Erik Østergaard Jensen fortsætter som institutleder ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Lektor og institutleder Erik Østergaard Jensen er pr. 1. juni 2021 blevet genansat for yderligere tre år som leder af Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) – en stilling han har udfyldt siden 2004.

Jørgen Kjems (tv) fra iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, og Morten Venø fra AU spinout-firmaet OMIICS er partnere i et nyt EU-konsortium, PRIME, som arbejder på at udvikle biologiske nano-implantater, der kan hjælpe patienter med epilepsi ved hjælp af naturligt forekommende signalstoffer. Foto: Anne Færch Nielsen.

11.03.2021 | Forskning, Videnudveksling

Udvikling af biologiske nano-implantater mod epileptiske anfald

Epilepsi er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme, og epileptiske anfald medfører stor gene for patienterne. Desværre er der lige nu begrænsede muligheder for at forhindre sådanne anfald. Jørgen Kjems fra iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, og AU spinout-firmaet OMIICS er partnere i et nyt EU-konsortium, PRIME, som…

Med afdækning af den tredimensionelle struktur af glycin-transportøren GlyT1 er et internationalt forskerhold nu kommet et stort skridt nærmere på at forstå reguleringen af glycin i hjernen. Resultaterne åbner muligheder for at finde effektive lægemidler, der hæmmer GlyT1-funktionen, hvilket kan få stor betydning for behandling af skizofreni og andre psykiske lidelser. Figure: Azadeh Shahsavar

04.03.2021 | Forskning, Videnudveksling

Strukturbestemmelse af glycintransportøren GlyT1 viser nye veje i udvikling af psykiatriske lægemidler

Glycin kan stimulere eller hæmme neuroner i hjernen og derved kontrollere komplekse funktioner. Med afdækning af den tredimensionelle struktur af glycin-transportøren GlyT1 er et internationalt forskerhold nu kommet et stort skridt nærmere på at forstå reguleringen af glycin i hjernen. Disse resultater, der er offentliggjort i Nature,…

Thibaud Dieudonné (foto: Lisbeth Heilesen)

25.02.2021 | Bevilling

Thibaud Dieudonné modtager det prestigefyldte Marie Skłodowska-Curie stipendium

Postdoc Thibaud Dieudonné fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet modtager det meget prestigefyldte Marie Skłodowska-Curie Individual Fellowship til at undersøge, hvordan en human lipidtransport er forbundet med en sjælden arvelig leversygdom.

For beskrive strukturen af properdin oligomerer anvendte forskerne to uafhængige teknikker. I panelerne med mørk baggrund ses properdin-molekylet som et lyst trekantet molekyle med et ”øje” i hvert hjørne. Dette billede blev opnået med elektronmikroskopi. I panelerne med lys baggrund vises de tilsvarende resultater opnået med småvinkelspredning. Resultaterne fra de to uafhængige teknikker passer overraskende godt med hinanden. Figur: Dennis Vestergaard Pedersen og Gregers Rom Andersen

17.02.2021 | Forskning

Dennis tæmmede proteinet fra helvede på syv år

Efter syv års intens forskning er det lykkedes en århusiansk forskergruppe via et tværdisciplinært samarbejde at forstå, hvorfor en meget usædvanlig og udstrakt struktur er vigtig for funktionen af et essentielt protein fra det menneskelige immunforsvar. Den nye forskning åbner nye muligheder for at justere immunsystemets aktivitet op eller ned.…

Lundbeckfonden giver hjerneforskningscentret DANDRITE på Aarhus Universitet forskningsmidler frem til 2028. Foto: Colourbox

10.02.2021 | Bevilling

75 mio. kr. til dansk hjerneforskning i Aarhus

Lundbeckfonden giver hjerneforskningscentret DANDRITE på Aarhus Universitet forskningsmidler på 75 mio. kr. Pengene udbetales i perioden frem til 2028, og skal primært bruges til at rekruttere fem nye DANDRITE-gruppeledere med individuelle forskningsprogrammer inden for neurovidenskab.

Forskere fra Aarhus Universitet har opdatet, at proteinet ITIH4 hæmmer enzymer kaldet proteaser i det medfødte immunsystem via en hidtil ukendt mekanisme. Figur: Rasmus Kjeldsen Jensen.

26.01.2021 | Forskning

Tværfagligt aarhusiansk forskerteam opdager ny kontrolmekanisme i det medfødte immunsystem

Til trods for at vi har proteinet ITIH4 i store mængder i blodet, har dets funktion hidtil været ukendt. Nu har et team af forskere fra Institut for Biomedicin og Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved at kombinere mange forskellige teknikker opdaget, at ITIH4 hæmmer enzymer kaldet proteaser i det medfødte immunsystem og dette via en hidtil…

Hestebønne (foto: Marcin Nadzieja, MBG, AU)
Hestebønneplante (foto: Marcin Nadzieja, MBG, AU)

25.01.2021 | Forskning, Videnudveksling

Forskere vil forbedre udbytte og proteinkvalitet i hestebønner

Med en bevilling på 15 mio. kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) – der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – vil danske forskere og forædlere sammen udvikle nye hestebønnesorter, der kan anvendes i foder som en lokalt dyrket og bæredygtig erstatning for importeret sojaprotein.

Viser resultater 1 til 22 ud af 477

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste