Den proteinrige hestebønne er spået en stor fremtid som fødevare. Hovedudfordringen har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har kunnet karakteriseres. Og uden kendskab til genomet, kan man ikke forædle hestebønner med moderne metoder. Nu har forskere endelig afkodet det gigantiske genom, så det nu er muligt at forstå og udnytte den naturlige variation til at forbedre hestebønners landbrugs- og fødevaremæssige egenskaber.
Forskere fra Aarhus Universitet har nu defineret det receptorkompleks, der er afgørende for, at der igangsættes en symbiose mellem bakterier og bælgplanter. Opdagelserne er offentliggjort i Science, og her beskriver forskerne en ny teknik, der bruger nanobodies fra lamaer til at undersøge receptorkomplekser i planter. Til forskernes overraskelse kunne teknikken også identificere bygreceptorer med en lignende funktion, hvilket åbner et helt nyt perspektiv. Resultaterne gør det måske muligt at opbygge symbiosen i vigtige kornafgrøder og derved understøtte den grønne omstilling og sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden.
For 400 millioner mennesker kan det være farligt at spise store mængder hestebønner, fordi de indeholder stoffet vicin. Det begrænser udbredelsen af hestebønnen som bæredygtig proteinkilde. Men nu har forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet opdaget, hvordan det problematiske stof i hestebønner bliver til, og det baner vejen for at fremstille hestebønner, som er sikre at spise for alle.
Med nutidens klimaforandringer er det vigtigt, at planter kan tilpasse sig nye forhold for at overleve. Et internationalt forskerhold har ved hjælp af markforsøg og studier af plantegenomer fundet ud af hvilke områder i genomet, der påvirkes under tilpasning til lokale klimaforhold. Denne basale viden om lokal tilpasning er et første vigtigt skridt på vejen mod at klimasikre fremtidens afgrøder.
Et internationalt forskerhold forankret på Aarhus Universitet har opdaget, hvordan bælgplanter er i stand til at skelne nyttige og skadelige bakterier fra hinanden. Disse forskningsresultater giver en bedre forståelse for, hvordan planter, dyr og mennesker interagerer med bakterier i deres miljø og forsvarer sig mod skadelige infektioner. Denne viden kan få stor betydning for både fødevareforskning og lægevidenskaben.
Professor Stig Uggerhøj Andersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet deltager i et europæisk konsortium ”Legume Generation”, der har til formål at udvikle planteforædling for at gøre bælgplanter mere produktive og rentable for europæiske landmænd. Konsortiet er blevet tildelt 7 mio. Euro fra EU og Storbritannien til projektet.
Protein fra bælgplanter kommer til at spille en stor rolle i fremtidens fødevareproduktion, men bælgplanter har længe stået i skyggen af korn med hensyn til forsknings- og udviklingsinvesteringer. Novo Nordisk Fonden har nu støttet N2CROP-centeret for bælgplanteinnovation med 60 mio. kr. for at sætte fart på optimeringen af bælgplanter som fødevareafgrøder.
Stig Uggerhøj Andersen er udnævnt til professor i molekylær plantegenetik ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet per 1. marts 2023. Hans forskning har fokus på at forstå bælgplanters genetik og mikrobeinteraktioner for at understøtte den grønne omstilling.
Forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet deltager i et internationalt forskningsnetværk, ENSA, der fokuserer på at forbedre planters næringsoptagelse for at reducere behovet for gødning. Netværket har netop modtaget en samlet bevilling på USD 35 mio. (237 mio. kr.) fra Bill & Melinda Gates Agricultural Innovations program, hvoraf godt USD 4 mio. (27 mio. kr.) går til Aarhus Universitet.
Den nye samarbejdsplatform Plant2Food skal sætte fart på udviklingen af plantebaserede fødevarer. Her skal forskere og virksomheder sammen udforske komplekse problemstillinger inden for plante- og fødevarevidenskab og dele ny viden på tværs af sektorer – uden at tage patent på resultaterne. Novo Nordisk Fonden støtter platformen med op til 200 mio. kr. over de næste fem år.
Nye værktøjer til analyse af planterødder kan hjælpe til med at omstille landbrugsproduktionen i Europa for at sikre fødevaresikkerhed ved tilpasning til klimaændringer. Et netværk med 22 partnere baseret i Europa og Afrika har fået en bevilling på EUR 6.4 til at udvikle nye plantesorter tilpasset de fremtidige klimaændringer.
Bælgplanter kan gøre landbruget grønnere, både ved at optage CO2, men mere specielt fordi de ikke behøver kunstgødning, og fordi deres frø har en fordelagtig sammensætning af aminosyrer. Et stort, europæisk forskningsprojekt sætter fokus på hestebønner, der har potentiale til at blive en vigtig del af dansk landbrug.
Med en bevilling på 15 mio. kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) – der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – vil danske forskere og forædlere sammen udvikle nye hestebønnesorter, der kan anvendes i foder som en lokalt dyrket og bæredygtig erstatning for importeret sojaprotein.
En af de store udfordringer i økologisk landbrug er at opretholde en positiv balance i kvælstofregnskabet. Kvælstof er et vigtigt næringsstof for planter, der bruger det som byggesten i deres produktion af værdifulde proteiner, men hver gang en afgrøde høstes, fjernes der kvælstof fra jorden. I økologisk landbrug, hvor man ikke bruger kunstgødning, kan det derfor være svært at bevare et tilstrækkeligt højt kvælstofniveau. Det vil et nyt forskningsprojekt lave om på. Innovationsfonden investerer 17 millioner kroner i projektet med en bevilling til Stig Uggerhøj Andersen.
