Er grundforskere altid de første til at gøre noget? Giver grundforskning aldrig konkrete resultater? Hvad skal vi bruge det til, når vi kan lave resultatorienteret forskning, som giver samfundet flere penge og jobs?
I en omfattende undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications har forskere studeret strukturen, funktionen og mekanismerne af proteinet ATP8B1, som spiller en vigtig rolle i regulering af galde i leveren. ATP8B1 har nu også vist sig som en genetisk markør for modstandsdygtighed over for Alzheimer's sygdom. Disse resultater åbner op for nye muligheder for behandling af forstyrrelser i balancen af galdesyre og neurodegenerative sygdomme.
I årevis har klumpdannelser af alfa-synuclein-proteinet (aSN) været kendt som en central spiller i sygdomme, der nedbryder hjernen og dens funktioner. Funktionen af naturligt, opløseligt aSN har imidlertid været ukendt. Men ny forskning fra Aarhus Universitet med internationale samarbejder har afsløret, at naturlig aSN aktiverer en vigtig calciumpumpe i cellemembranen. Regulering af calciumsignaler forstyrres dermed af sammenklumpningen af aSN. Denne opdagelse er et vigtigt skridt i retning af at forstå den komplekse biologiske mekanisme bag sygdomme såsom Parkinsons for i sidste ende at kurere disse.
Det såkaldte NKCC1-protein findes i hele menneskekroppen, hvor det har vigtige funktioner i organer, der håndterer væsketransport, og for kommunikation i nerveceller. Et dansk forskerhold har nu bestemt en tredimensionel atomar struktur af NKCC1-proteinet, som understøtter fremtidigt arbejde med at identificere nye forbindelser, der har indvirkning på funktionen af NKCC1. Sådanne forbindelser kan hjælpe ved for eksempel nyre- og hjernesygdomme.
Proteinet ATP8B1 er afgørende for korrekt udskillelse af galdesyre i leveren, og mutationer af ATP8B1 er forbundet med alvorlige leversygdomme. Funktionelle studier og bestemmelsen af den tredimensionelle struktur af proteinet afslører nu, at ATP8B1 aktivitet er reguleret gennem dets N- og C-terminale segmenter og af såkaldte fosfoinositide lipider. Resultaterne bidrager til forståelsen af, hvordan aktiviteten af ATP8B1 reguleres og kan åbne op for nye muligheder for udvikling af lægemidler.
For at en celle kan overleve kræves det, at en række funktioner ved cellemembranen opretholdes korrekt. Ion- og lipidpumperne kaldet P-type ATPases er med til at skabe denne balance ved at transportere substrater hen over membranen, og de har udviklet sig til forskellige typer, der tager sig af specifikke substrater inden for forskellige områder. Nye studier viser nu, hvordan to meget vigtige typer P-type ATPaser har tilpasset sig forskellige substrater og fysiske miljøer, og på den måde indgår i cellers centrale processer for at opretholde liv.
Ved hjælp af ny banebrydende elektronmikroskopi har forskere fra Aarhus Universitet som de første i verden bestemt strukturen af en såkaldt lipid-flippase. Opdagelserne giver en bedre forståelse af grundprincipper for, hvordan celler fungerer og holder sig friske, og kan på sigt øge vores kendskab til neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
En normal funktion af hjerte og nevesystem er bl.a. afhængig af en korrekt regulering af kalcium i cellerne. Denne proces afhænger af en korrekt funktion af kalciumpumpen. Nye undersøgelser af kalciumpumpens struktur giver ny indsigt i denne proces, hvilket vil kunne hjælpe med udviklingen af nye lægemidler til behandling fx Parkinsons sygdom og hjertesvigt.
Et tværfagligt forskerhold på Aarhus Universitet har offentliggjort nye resultater, der giver et grundlæggende nyt indblik i mekanismen for lægemidlet dimethylfumarat, som er den aktive komponent i lægemidler til behandlingen af multipel sklerose og psoriasis. Resultaterne bidrager til nye strategier for lægemiddelforskningen.
Vores celler er i stand til at flytte energi og stof rundt til de steder, der er behov for den og sikre, at kroppen fungerer. Men hvordan gør cellerne det i realtid og i det enkelte molekyles perspektiv? Det er lykkedes et dansk forskningshold at afdække nogle basale indsigter i denne hidtil ukendte verden ved at udføre de første forsøg, der viser, hvordan et enkelt molekyle af den molekylære ’motor’, kendt som calcium-pumpen, fungerer. Opdagelsen er netop offentliggjort i det førende tidsskrift Nature.
Forskere ved Aarhus Universitet har beskrevet, hvordan en gruppe af hjernens transportproteiner med vigtige roller i depression og afhængighed overvinder det trin, der begrænser deres effektivitet. Opdagelsen gør det muligt at beskrive transportproteinets fulde funktion og kan give bedre muligheder for at modvirke amfetamins og ecstasys effekt på hjernen.
Forskere ved Aarhus Universitet har beskrevet et af cellens centrale enzymer, kalciumpumpen, i et afgørende øjeblik - en såkaldt overgangstilstand - hvor en katalyseret aktivitet gør vendepunktet fra bundet substrat til produkt. Disse resultater giver et meget detaljeret billede af, hvordan en af de mest energiforbrugende processer i kroppen finder sted. Kalciumpumper er tæt knyttet til muskelaktivitet såsom hjertemuskulaturen. De regnes derfor for at være yderst lovende mål for udvikling af nye typer medicin til fx hjertelidelser.
En forudsætning for sædcellens vanskelige rejse fra testikel til æggeleder er dens unikke natrium-kalium-pumpe. Nye undersøgelser af den særegne pumpe viser, hvordan den adskiller sig fra natrium-kalium-pumper i resten af kroppen, og giver hints om, hvorfor sædceller har udviklet deres egen pumpe.
Det danske grundforskningscenter PUMPkin med base på Aarhus Universitet har netop formået at ’tage’ de første fotografier af den mekanisme, der fører zink ud af cellerne i f.eks. bakterier og planter. Studiet er blevet offentliggjort i Nature.
Indsigt i transportmekanismer i hjerneceller, der er knyttet til sygdomme som skizofreni, epilepsi og depressioner, er uhyre vigtig for også at kunne fremstille den helt rigtige medicin. Defekter i proteiner, der sørger for transport af neurotransmittere, er således relaterede til psykiske og neurologiske lidelser, og disse proteiner er også mål for behandling med bl.a. antipsykotiske og antidepressive lægemidler og for psykostimulerende stoffer som fx kokain og amfetamin. Resultaterne er offentliggjort i Nature Structural and Molecular Biology.
Ny forskning fra Aarhus Universitet giver dybere indsigt i årsager til alvorlige sygdomme i kobbermetabolismen. Kortlægning af den mekanisme, som regulerer transporten af kobber ud af kroppens celler på tværs af cellemembranen, giver nemlig en ny forståelse for lidelser relateret til kroniske ubalancer i kroppens kobberniveau.
Jens Chr. Skou fik Nobelprisen for at opdage natrium-kaliumpumpen. Nu har et forskerhold fra Aarhus fuldført beskrivelsen af dens struktur. Et resultat, der er af basal betydning for vores forståelse af kroppens funktioner og som er vigtig for forståelse af sygdom og for udvikling af nye lægemidler.
Professor Poul Nissen er tildelt en Distinguished Innovator Grant på 6 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at udforske membranproteiner relateret til hjerte-, metabolisme- og hjernesygdomme.
Pr. 1. januar 2024 tiltræder professor Poul Nissen stillingen som prodekan for forskning, innovation og erhvervsudvikling ved Faculty of Natural Sciences ved Aarhus Universitet for en firårig periode. Han opretholder forskningsaktivitet ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik samtidig med prodekanjobbet.
Dansk forskning skal fortsat drage nytte af det verdensførende europæiske kraftcenter inden for molekylærbiologi. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har netop udpeget AU-professor til at lede denne opgave.
En af Nordens mest prestigefulde forskningspriser, Anders Jahre Prisen, går til professor Poul Nissen fra Aarhus Universitet. Poul Nissen tildeles prisen for sin forskning i proteiners transport ud og ind af celler. Det er viden, som har stor betydning for at forstå sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme og psykiatriske lidelser.
Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden vil hovedansøger Poul Nissen og kolleger fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik og iNANO samt samarbejdspartnere på Institut for Biomedicin og Institut for Ingeniørvidenskab være i stand til at etablere en infrastruktur til Cryo-Electron Tomography (ICE-T), der ligeledes vil blive stillet til rådighed for andre institutioner og industrien. Med dette apparatur kan molekylære detaljer udforskes direkte i celler.
Lundbeckfonden giver hjerneforskningscentret DANDRITE på Aarhus Universitet forskningsmidler på 75 mio. kr. Pengene udbetales i perioden frem til 2028, og skal primært bruges til at rekruttere fem nye DANDRITE-gruppeledere med individuelle forskningsprogrammer inden for neurovidenskab.
Lundbeckfonden uddeler 232 mio. kr. til seks professorer, der hører til blandt de førende hjerneforskere i Danmark. Professorprogrammet er fondens hidtil største samlede uddeling.
Gregers Rom Andersen og Poul Nissen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, er med i et nyt treårigt EU-projekt for Øresund-Kattegat-Skagerak (ØKS)-området, der har fået en bevilling fra EU på 3,6 million Euro (ca. 27 mio. kr.).
Uddannelses- og forskningsministeren har godkendt bevillinger til tre nye forskningsinfrastrukturer, heraf 30,76 mio. kr. til EMBION, som er en forskningsinfrastruktur for cryo-elektronmikroskopi (cryo-EM) på biologiske materialer.
Poul Nissen modtager Carlsbergfondets Forskningspris for sit banebrydende arbejde inden for strukturel biologi. Prisen blev overrakt af H.K.H. Kronprinsessen, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher på Ny Carlsberg Glyptotek søndag den 2. september 2018.
Novo Nordisk Fonden støtter etablering af en topmoderne forskningsplatform i Lund i Sydsverige. Platformen vil gøre det muligt at studere proteiner i en detaljegrad, der ikke tidligere har været muligt og derved danne grundlag for udvikling af bl.a. ny medicin. Forskere fra Aarhus Universitet er blandt hovedmændene bag ansøgningen.
Bevillingen giver DANDRITE-forskerne ved Aarhus Universitet mulighed for at fortsætte deres ambitiøse forskning inden for neurovidenskab frem til 2023. Målet er at opnå banebrydende, nye resultater for de grundlæggende mekanismer inden for neurovidenskab såsom neuronal udvikling, forarbejdning af visuel input, hjernemuskelkontrol, hukommelse, initiativ og mekanismer for psykiatriske og neurodegenerative lidelser.
Professor Poul Nissen, Aarhus Universitet, modtager Novo Nordisk Prisen 2017 for sine banebrydende studier af ionpumpers struktur og mekanisme. Gennem sin forskning har Poul Nissen på detaljeret niveau klarlagt, hvordan bl.a. ioner og næringsstoffer transporteres ind og ud af celler – den grundviden har stor betydning for forståelse af livsprocesser og bekæmpelse af sygdomme.
Poul Nissen tildeles den prestigefyldte Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris for sin fremragende indsats inden for strukturbiologien. Han har gennem centeret PUMPkin været med til at bestemme strukturen af en række af cellens essentielle ionpumper. Ionpumpernes betydning i hjernen og neurologiske sygdomme har også været centralt i Poul Nissens forskning i centeret DANDRITE. Fonden begrunder desuden valget af Poul Nissen med hans evner til at fremme det interdisciplinære og internationale samarbejde indenfor sit forskningsfelt.
Torsdag d. 30. marts 2016 modtog Professor Poul Nissen som den først dansker Aminoff prisen 2016 af Det svenske Kungl. Vetenskapsakademien for sit grundlæggende bidrag til forståelsen af den strukturelle baggrund for ATP-dreven transport af ioner over cellemembraner.
